.
Af Helle Schiønning
BeneFiT Hobro har netop ansat en ny fysioterapeut og helt frisk fra eksamensbordet. Karina Carstensen sluttede af med topkarakteren 12 for sin bacheloropgave. Dermed lægger Karina endnu en uddannelse til den hun har i forvejen: Professionsbachelor i Afspændingspædagogik og Psykomotorik.
Med flere kompetencer til rådighed i sundhedshuset BeneFiT, får kunderne et endnu bedre tilbud. Karina har erfaring i at kombinere fysioterapi og afspændingspædagogik i flere sammenhænge. Blandt andet på genoptræningscentret Montebello i Spanien, hvor Karinas faglige fokus var at hjælpe patienterne til at blive bedre til og få redskaber til at flytte fokus væk fra de kroniske smerter, der var medinvaliderende.
Fysioterapi og afspændingspædagogik får hånd i hånd i mange sammenhænge bl.a. også ved håndtering af gravide, barsel, inkontinens mv.
Med ansættelse af Karina får vi endnu en dygtig og dynamisk medarbejder, der er med til at gør viften af tilbud endnu bredere.
Indehaver Preben Weller byder Karina velkommen som den tredje medarbejder med dobbeltuddannelse, idet klinikken allerede råder over fysioterapeuter med professionsuddannelser i Idræt (Sundhed og Idræt) og en kostvejleder (Sundhed og Ernæring).
Dermed bygger vi på de kompetencer vi har i forvejen og der råder klinikken over 15 fysioterapeuter, udtaler Preben Weller.