Nyheder
Nyt Naturråd søger repræsentanter
Af Klaus Hansen Mariagerfjord Kommune opretter et Naturråd, så borgere, foreninger og organisationer kan bidrage til naturpleje og naturgenopretning af kommunens otte naturbeskyttelsesområder. Mariagerfjord Kommune ønsker at udarbejde kommunes otte Natura 2000-handleplaner sammen med borgere, foreninger og organisationer og samtidig give dem mulighed for at være en del af løsningerne. Derfor opretter kommunen et Naturråd, […]
Af Klaus Hansen
Mariagerfjord Kommune opretter et Naturråd, så borgere, foreninger og organisationer kan bidrage til naturpleje og naturgenopretning af kommunens otte naturbeskyttelsesområder.
Mariagerfjord Kommune ønsker at udarbejde kommunes otte Natura 2000-handleplaner sammen med borgere, foreninger og organisationer og samtidig give dem mulighed for at være en del af løsningerne. Derfor opretter kommunen et Naturråd, som skal rådgive kommunalbestyrelsen og understøtte en bred lokal forankring og frivillig gennemførelse af indsatserne.
Kommunen står overfor en vigtig opgave, hvor naturen i de otte internationale naturbeskyttelsesområder, som ligger i kommunen, skal sikres gennem naturpleje og naturgenopretning. Miljø- og Fødevareministeren har udarbejdet Natura 2000-planer for alle områderne og nu skal kommunen så have lavet handleplanerne og føre dem ud i livet.
Hvis din forening eller organisation ønsker at blive repræsenteret i Naturrådet, så kontakt Mariagerfjord Kommune senest den 19. juli ved at sende en mail til raadhus@mariagerfjord.dk
Naturrådet holder sit første møde den 18. august.
Fakta:
Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearte, som er sjældne, truede eller særlige for EU-landene.
I Mariagerfjord Kommune har vi otte Natura 2000-områder, som ligger ved Rold og Tofte Skov, Kielstrup og Glenstrup Sø, Østre Lovnkær, Villestrup- og Kastbjerg Ådal samt Mariager Fjord.
.