Nyheder

Nyt nummer af ”Gammel Nyt” på gaden

Redaktionen Palle Sund Kristensen I denne udgave af Gammelt Nyt, nr. 73 – 2022 fra Lokalhistorisk arkiv i Hadsund, Als, Veddum, Skelund og Øster Hurup og omegn, er der som altid gode historier. Bl.a. de Fantastiske somre på havnen af Helle Schønning,, om benzinstationen i Skelund af John Slejborg, Ingen bajere, intet arbejde af Jørgen […]

Nyt nummer af ”Gammel Nyt” på gaden
Af Redaktion 4. november 2022

Redaktionen Palle Sund Kristensen

I denne udgave af Gammelt Nyt, nr. 73 – 2022 fra Lokalhistorisk arkiv i Hadsund, Als, Veddum, Skelund og Øster Hurup og omegn, er der som altid gode historier. Bl.a. de Fantastiske somre på havnen af Helle Schønning,, om benzinstationen i Skelund af John Slejborg, Ingen bajere, intet arbejde af Jørgen Toubro, Thygeslund af Alex Rasmussen og mange flere. Spændende læsning.

I tillæg får du også et udpluk fra en historie fra Hadsund og Omegns Folkeblad, 3. januar 1922, af Frederik Møller, Solbjerg. Om en dansk priskurant fra 1690, der viste hvad bøddelen fik for sin virksomhed i retfærdighedens tjeneste.

For et Hoved med Sværd at afhugge 10 Rigsdaler. Skete det i stedet med en økse var betalingen 8 Rigsdaler. Hvis det kun drejede sig om en finger eller en hånd af afhugge var betalingen 4 Rigsdaler.
For at slå arme og ben i stykker og lægge dem på Stejle fik han 14 Rigsdaler.

Det var faktisk ret mange penge den gang. Ud fra de ting som vi har undersøgt, ville en Rigsdaler i 1690, i dag svare til 5.737 kr. Dog er der er stor usikkerheds margen, så udregningerne her skal tages med et vist forbehold. Men hvis udregningen bare er lidt rigtig, ville en bøddel jo være en holden mand, men det var selvfølgelig også et barskt job.
Dødsstraf er ikke mere i Danmark og den blev gjort ulovlig i 1930 og den sidste henrettelse fandt sted i 1892.

Dog blev henrettelserne genoptaget efter retsopgøret i forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark. 76 landsforrædere blev dødsdømt. Heraf blev de 46 henrettet. Henrettelserne fandt sted i Undalslund Plantage ved Viborg. Den sidste i 1950. Citat fra bogen, Efter drabet.

Tilbagekaldelse af elektrisk radiator: Risiko for brandudvikling

Læs også: Tilbagekaldelse af elektrisk radiator: Risiko for brandudvikling

Dødsfald i Havndal – Jørgen Røgild Munk bisættes den 30. april 2025

Læs også: Dødsfald i Havndal – Jørgen Røgild Munk bisættes den 30. april 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev