Mariagerfjord og omegn
Nyt plangrundlag i Skelund-Veddum
.Vi har modtaget følgende fra Byrådsmedlem (A) Peter Muhl, Nordtoften 3, 9560 Hadsund: Det har længe stået højt på min ønskeliste, at lokalplanerne for Skelund og Veddum vedtaget af Gl. Hadsund Kommune 2003, får et servicetjek. Jeg har mødt rigtig mange mennesker der har haft planer for vedligehold, men hvor lokalplanerne har gjort det umuligt.Planerne […]
.
Vi har modtaget følgende fra Byrådsmedlem (A) Peter Muhl, Nordtoften 3, 9560 Hadsund:
Det har længe stået højt på min ønskeliste, at lokalplanerne for Skelund og Veddum vedtaget af Gl. Hadsund Kommune 2003, får et servicetjek. Jeg har mødt rigtig mange mennesker der har haft planer for vedligehold, men hvor lokalplanerne har gjort det umuligt.
Planerne er simpelthen for restriktive til en landsby anno 2013.
Da planerne blev vedtaget havde de et bevarende islæt, men dengang så fremtiden for landsbyer måske også noget anderledes ud end den gør i dag.
Vi står med nogle andre udfordringer nu, og vedligehold af bygningsmassen er vigtig såfremt området skal bebos om, – lad os sige – bare 20 år.
Nuværende lokalplan stiller betingelser om brug af særlige materialer og det kan fordyre vedligeholdelse ganske betragteligt.
Lokalplanerne er i øjeblikket en af de mest vidtgående og bevarende i alle Mariagerfjord kommunes landsbyer.
Udvalget for Teknik og Miljø har netop drøftet sagen på sit møde d. 10 juni 2013, og jeg kan heldigvis meddele, at det gældende plangrundlag foreslås ændret og at der indkaldes til borgermøde i august måned i Veddum sal. Sagsfremstillingen kan ses på Kommunens hjemmeside under: dagsordner og referater. Endvidere på www.skelund.dk lokalplaner.
En lidt anden, men alligevel beslægtet synsvinkel:
Med hensyn til fortsat bosætning i området synes jeg det er vigtigt at både lokale ejendomsmæglere og pengeinstitutter tager til efterretning, at bestyrelsen i områdets kraftvarmeværk netop har besluttet at sænke priserne 25% på både variable og faste tariffer.
Både det økonomiske og de planmæssige vilkår bliver dermed forbedret betydeligt.