Nyt reklamebureau i Rørbæk

25. april 2014

.Pressemeddelelse: Nyt reklamebureau i Rørbæk skaber synlighed og en klar identitet for din virksomhed -Helle Hollen, erfaren mediegrafiker har pr 1. April opstartet reklamebureauet Graphia Reklame og marketing, der tilbyder et bredt udvalg inden for online- og trykte medier samt giver personlig og individuel rådgivning til DIN markedsføring. Helle Hollen blev udlært mediegrafiker på Hobro…

.
Pressemeddelelse:

Nyt reklamebureau i Rørbæk skaber synlighed og en klar identitet for din virksomhed

-Helle Hollen, erfaren mediegrafiker har pr 1. April opstartet reklamebureauet Graphia Reklame og marketing, der tilbyder et bredt udvalg inden for online- og trykte medier samt giver personlig og individuel rådgivning til DIN markedsføring.

Helle Hollen blev udlært mediegrafiker på Hobro Avis i 2005 og har efterfølgende arbejdet på forskellige reklamebureauer i Hadsten, Viborg og Hobro. Helle har haft et ønske om at blive selvstændig igennem mange år, og nu er tiden så kommet til, at alle Helles kreative tanker og idéer skal realiseres. Derfor har hun nu taget springet og er blevet selvstændig med sit eget reklamebureau Graphia Reklame og marketing, der bliver drevet fra hjemmeadressen i Rørbæk 10 km nord for Hobro, hvor Helle bor sammen med sin mand Visti Hollen og deres 2 børn på 6 år og 10 mdr.

Helle brænder for at skabe et kreativt grafisk arbejde, der skiller sig ud og bryder rammer. Samtidig ønsker hun at yde en optimal kundeservice og vil gerne give sine kunder den bedste oplevelse af god service, god personlig rådgivning og individuelt sparring.

Når du som kunde kommer til mig, får du hjælp og sparring, til hvordan din virksomhed kan markedsføre sig på bedst mulige måde. udtaler Helle og fortsætter Jeg skaber mere synlighed, og identiteten af din virksomhed, kommer til at fremstå klart og tydeligt. På den måde får du det bedste resultat og du har ikke investeret i markedsføring som ikke giver dig værdi.

Graphia Reklame og marketing tilbyder totalløsninger i alt inden for det trykte og online medie, heriblandt flyers, kataloger, visitkort, logodesign, webdesign, messestande, annoncer, facebookdesign, kundesupport til hjemmeside etc. Reklamebureauet har et stort netværk og en betydelig mængde samarbejdspartnere i form af trykkerier, systemudviklere, fotografer og tekstforfattere.

Dette indebærer, at Graphia Reklame og marketings kunder kan få en totalløsning (one stop shopping), hvor Helle Hollen vil være deres eneste kontaktperson, hvilket er med til at skabe tryghed og tillid mellem Graphia Reklame og marketing og reklamebureauets kunder.

Du kan læse mere om Graphia Reklame og marketing her