Hobro og omegn

Nyt sommerstævne i Klejtrup: Jazzdalen

.Af Klaus Hansen Sommerstævnet Jazzdalen vil fra den 24. til 29. juli 2017 tage imod 50 musikglade unge i alderen 13-17 år, der i seks dage skal spille, lære og hygge sig, alt sammen i jazzens tegn. Klejtrup Musikskole ved Hobro danner rammerne for den allerførste udgave af Sommerstævnet Jazzdalen. Otte instruktører fra det danske […]

Nyt sommerstævne i Klejtrup: Jazzdalen
CREATOR: gd-jpeg v1.0 (using IJG JPEG v80), quality = 100
20. marts 2017
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

Sommerstævnet Jazzdalen vil fra den 24. til 29. juli 2017 tage imod 50 musikglade unge i alderen 13-17 år, der i seks dage skal spille, lære og hygge sig, alt sammen i jazzens tegn.

Klejtrup Musikskole ved Hobro danner rammerne for den allerførste udgave af Sommerstævnet Jazzdalen. Otte instruktører fra det danske jazzlandskab skal lede hvert sit hold frem til en afsluttende koncert den sidste dag. Undervejs vil der, foruden øvning på de respektive hold, også være en masse yderligere aktiviteter som for eksempel jamsessions, instruktørkoncerter, oplæg fra de forskellige instruktører, workshops i instrumentgrupper og meget andet.

Stævnet arbejder aktivt med kønsbalance-problematikken indenfor den rytmiske musik og inviterer derfor et ligeligt antal drenge og piger med på stævnet. Dette ligger i god tråd med andre af JazzDanmarks initiativer for undervisning, som f.eks. det netop afsluttede JazzCamp for Piger med 200 deltagere i hele landet.

Færdigheder og fællesskab

Det handler ikke alene om at udvikle den enkelte deltagers færdigheder på sit instrument, men også om at lade dem stifte bekendtskab med jazzens tradition og musikkens fællesskab. Derfor vil der både være fokus på at skabe rammerne for fordybelse og improvisation og også for at danne sociale relationer mellem deltagerne. Trompetist Maj Berit Guassora, der er en af de otte instruktører på Jazzdalen, siger om stævnet:

Der kan godt være langt imellem unge som spiller eller interesserer sig for jazz, så når man samler dem fra alle hjørner af Danmark, har man en unik flok af ligesindede med samme interesse og passion. Så kan jazzen gro i jazzdalen og især i deltageren selv, og det inspirerer og giver en vigtig bevidsthed om, at der alle vegne gemmer sig folk, som man har noget særligt tilfælles med.

Et Summer Session for børn og unge

Danmark har en stolt tradition for jazzstævner, hvor Brandbjerg Jazzstævne, Engelsholmstævnet og ikke mindst Summer Session på Vallekilde Højskole, er nogle af de mest kendte. Her har musikere igennem årtier mødtes og formet sig selv og hinanden, networket og dygtiggjort sig intensivt. Det samme er tanken med Jazzdalen: at lade børn og unge mødes i nogle rammer, der indbyder til dette. En væsentlig faktor for Jazzdalen er derudover fordelingen af piger og drenge på stævnet med hensigten om, at det samlede antal deltagere vil være ligeligt fordelt mellem piger og drenge.

3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Læs også: 3 Hobromusikere barsler med helt nyt show: ”John, Bamse & Larsen”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler