Nytænkende oplevelser i Lille Vildmose

10. september 2014

.Pressemeddelelse: I Lille Vildmose går natur og oplevelsesdesign fremtiden i møde hånd i hånd Lille Vildmosecentret i østhimmerland præsenterer den 24. september en ny masterplan for det aktive naturcenter. Planen skitserer ambitiøse mål for centerets fremtidige udvikling, hvor højmosens unikke rammer i endnu højere grad end i dag sættes ind i et oplevelsesøkonomisk perspektiv, hen…

.
Pressemeddelelse:

I Lille Vildmose går natur og oplevelsesdesign fremtiden i møde hånd i hånd

Lille Vildmosecentret i østhimmerland præsenterer den 24. september en ny masterplan for det aktive naturcenter. Planen skitserer ambitiøse mål for centerets fremtidige udvikling, hvor højmosens unikke rammer i endnu højere grad end i dag sættes ind i et oplevelsesøkonomisk perspektiv, hen over de næste 8-10 år.

Masterplanen sætter alle sejl til for at optimere de udendørs arealer og inddrage de besøgende endnu mere i fortællingen om en af Europas sidste højmoser og Danmarks skønne natur. Formidlingen af natur- og kulturhistorie gennem fortid, nutid og fremtid bliver effektueret af de nyeste teknikker inden for arkitektur, design og formidling. Nye, tematiserede områder vil løfte centrets ønsker om naturformidling, naturbeskyttelse og naturaktiviteter på den ene side, over for moderne menneskers ønsker om inddragelse, aktiviteter og convenience på den anden.
Lille Vildmosecentret arbejder med en høj grad af involvering af de besøgende, der både smager, lugter, ser, hører og rører imens de lærer mere om områdets natur. Det er denne involvering der forstærkes gennem de nye tiltag, hvor især formidling til børn er højt prioriteret.
Målet med planen at er Lille Vildmosecentret skal udvikle sig til et at Nordeuropas bedste naturcentret med aktive og lærerige oplevelser til danske og udenlandske gæster. Det kræver en investering på op mod 50 mio. kr.
Lille Vildmosecenteret har siden efteråret 2013 været tilknyttet udviklingsprojektet Oplev Vækst og har her arbejdet målrettet med branding, fundraising og markedsføring. Igennem projektet er der blevet sat fokus på centeres oplevelsesøkonomiske potentiale, og det er disse erfaringer den nye masterplan tager afsæt i.
Fakta Præsentation af masterplan finder sted den 24. september kl. 9.00 på Lille Vildmosecentret med deltagelse af rådmand Hans Henrik Henriksen, Aalborg Kommune.

Kontakt Centerleder, Lille Vildmosecentret Bo Gregersen bog@aalborg.dk tlf. 99 31 75 51 / 25 19 75 51
Projektleder på Oplev Vækst: Dina Overgaard dina@visitnordjylland.dk tlf. 29 13 21 13

Fakta om Oplev Vækst
Oplev Vækst handler om at skabe vækst og udvikling, samt styrke dynamikken i regionens kulturinstitutioner og i de kreative vækstlag. Emner som kultur, turisme, erhverv og oplevelsesøkonomi, er emner der længe har været på dagsordenen når der tales om vækst og kombinationen af brancherne og oplevelsesøkonomien er et område, som har et stort vækstpotentiale. For at skabe en oplevelsesøkonomisk vækst, arbejder Oplev Vækst målrettet med nye strategier og forretningsmodeller, som vil kunne bidrage til udvikling og vækst i kultur- og turismeerhvervene.

Projektet består af tre spor: Stedbundne oplevelser Kulturinstitutioner Talentudvikling www.oplevvaekst.dk www.visitnordjylland.dk