Hadsund og omegn
Nyuddannet fysiurgisk hundeterapeut hos Lindskov Hundeterapi
I sommer åbnede virksomheden Lindskov Hundeterapi mellem Als og Hadsund. Sidste weekend i november blev indehaveren Vibeke Simonsen så færdig med uddannelsen som dyrlægeeksamineret fysiurgisk hundeterapeut.
Men hvad laver sådan en fysiurgisk hundeterapeut så?
En fysiurgisk hundeterapeut arbejder med at afspænde og afbalancere hundens krop ud fra de osteopatiske principper. Det betyder at hunden kan afspændes med massage, kranio sakral terapi, ledmobilisering og laserterapi. Derudover kan der hjælpes med genoptræning efter operationer.
Der tages udgangspunkt i at hundens krop skal fungere som en helhed og derfor vil man opleve at selvom hunden måske kun har et problem sit bagben, vil hele hunden blive undersøgt. Det gør man, da udfordringer nogle gange kan opstå andre steder end der man først tænker, men også fordi en udfordring et sted i kroppen, kan give belastning andre steder, som så bliver spændt op eller bevæges uhensigtsmæssigt og giver slid i kroppen.
Det er for alle typer hunde uanset om det er sofakartoflen, sportshunden eller jagthunden.
– Vi som terapeuter ser mest hundene efter operationer eller hvis der opstår en specifik udfordring i bevægeapparatet. Men ligesom hos os mennesker kan hunden også få spændinger og blive låst i deres krop.
Hundene er dog ret seje og gode til at kompensere, så man som hundeejer ikke nødvendigvis ser det i første omgang. Der findes undersøgelser som viser at omkring 80 % af de hunde der har adfærdsproblemer, har smerter i ryggen og nakken. Derfor kan det være en god ide at få tjekket hunden ind imellem, for at få en status på om alt er som det skal være.
I nogle tilfælde kan der sættes ind med lidt afspænding og nogle lette øvelser, der nemt kan implementeres i hverdagen. Andre gange skal der mere til og er det helt skidt skal dyrlægen ind over, så hunden får de bedste betingelser for at få det så godt som muligt.
Læs også: