Dette års udfordring var det meget kuperede område i Silkeborg Vesterskov umiddelbart syd for Silkeborg ved Virklund, og løbet blev afviklet i et, for årstiden, pænt efterårsvejr.
187 deltagere fra primært de jyske O-klubber deltog, og heraf var hele 13 løbere fra Mariager Fjord OK.
Klubbens bedste resultater blev til flg. to løbere:
Søren Munthe på bane Åben 4, en svær bane på 4,2 km og 14 poster, hvor han kom i mål i tiden 46.08, hvilket rakte til en 2.pl. ud af 42 deltagere.
Jørgen Smit på bane Åben 6, en mellemsvær bane på 4,9 km og 15 poster, hvor han kom i mål i tiden 1.01.47. hvilket rakte til en 4.pl. ud af 8 deltagere.
De næste stævne er henholdsvis Nordjysk-Dag i Tversted Klitplantage d.27/10 arrangeret af OK Vendelboerne fra Hjørring, efterfulgt af det traditionsrige Efterårsstafetten i Hobro Østerskov d.2/11, arrangeret af Mariager Fjord OK selv.