Økonomisk tænketank: Sådan kan Danmark finansiere øgede forsvarsudgifter uden at hæve skatterne

Øget forsvarsbudget kan finansieres uden nye skatter eller reformer

Tænketanken vurderer, at det finanspolitiske råderum kan bruges til at øge forsvarsudgifterne med op til 3,5 procent af BNP, og at dette kan gøres uden at det kræver yderligere finansiering.

I analysen fremgår det, at Danmark har et ubrugt finanspolitisk råderum, som allerede ligger i statskassen. Dette råderum kunne, ifølge AE, dække en øgning af forsvarsudgifterne op til knap 3,5 procent af BNP. Det vil være nok til at imødekomme de nuværende NATO-krav, som kræver, at Danmark bruger 2 procent af BNP på forsvar, samt en stigning på op til 1,5 procent. Det betyder, at Danmark kan øge forsvarsudgifterne betydeligt uden at skulle søge ny finansiering.

”Politikerne bør se på, hvad der ligger i statskassen, inden de hæver skatterne, sparer på velfærden, optager gæld eller laver andre reformer,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ny finansiering kan være nødvendig ved yderligere stigninger

Men AE understreger, at hvis forsvarsudgifterne skal stige endnu mere end 3,5 procent af BNP, vil det kræve nye finansieringskilder. Et af forslagene er at tilbagerulle de to seneste skattereformer, som blev gennemført i 2018 og 2023, der tilsammen koster cirka 14 milliarder kroner. Dette vil kunne lukke et eventuelt finansieringshul og gøre det muligt at øge forsvarsbudgettet yderligere.

”Hvis Danmark skal op på 4 procent af BNP, er det muligt at dække langt størstedelen af regningen via råderummet. Det sidste stykke vej fra 3,5 procent til 4,0 procent kan finansieres ved at tilbagerulle skattereformerne fra 2018 og 2023,” siger Sofie Holme Andersen.

Midlertidige vs. varige udgifter

Der er også en væsentlig forskel på midlertidige og varige udgifter, når man taler om forsvarsbudgetter. Den nylige oprettelse af en forsvarsfond på 50 milliarder kroner er en midlertidig udgift, der ikke påvirker de langsigtede offentlige finanser i samme grad som en permanent stigning i forsvarsudgifterne. AE påpeger, at de økonomiske konsekvenser ved at bruge råderummet på en permanent stigning i forsvarsudgifterne vil have langvarige virkninger på den offentlige økonomi.

AE’s vurdering af økonomisk råderum

Ifølge AE har Finansministeriet allerede justeret råderummet med 21 milliarder kroner. Dertil kommer en vurdering af, at der er cirka 15 milliarder kroner i ubrugt råderum, som også kan anvendes til forsvarsudgifter. AE fremhæver, at der også er et mindreforbrug i staten på omkring 7 milliarder kroner årligt, som yderligere kan styrke råderummet.

Samlet set vurderer AE, at Danmark kan øge forsvarsudgifterne op til 3,5 procent af BNP inden for de eksisterende økonomiske rammer. Dette vil kunne imødekomme de øgede NATO-krav, som også er en del af regeringens politiske målsætninger.

Hvad betyder det for dansk økonomi?

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger, at Danmark har en stærk økonomisk situation, hvor det er muligt at finansiere øgede forsvarsudgifter uden at belaste de offentlige finanser unødigt. Det danske råderum og den eksisterende finansielle formue giver mulighed for at opfylde de øgede forsvarsforpligtelser samtidig med, at der er plads til at opretholde velfærd og pensioner.