Nyheder

Ønske om Teaterfestival i 2020

.Af Helle Schiønning I løbet af to uger i maj 2020 vil alle børn op til ca. 10 år få mindst en professionel teateroplevelse i deres legestue, børnehave, skole eller det lokale kulturhus. Himmerlands Teater vil være vært for nogle af aktiviteterne og ellers er det hensigten, at de mange forestillinger skal ud til børnene […]

Ønske om Teaterfestival i 2020
31. maj 2019
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

I løbet af to uger i maj 2020 vil alle børn op til ca. 10 år få mindst en professionel teateroplevelse i deres legestue, børnehave, skole eller det lokale kulturhus.

Himmerlands Teater vil være vært for nogle af aktiviteterne og ellers er det hensigten, at de mange forestillinger skal ud til børnene i deres lokalområde.

Idéen til teaterfestivalen er opstået i De selvejende institutioners udviklingspulje, der blev etableret, da man for år tilbage solgte nogle selvejende børnehaver til kommunen. Udviklingspuljen er med til at finansiere en stor del af festivalen.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Himmerlands Teater, De selvejende institutioners udviklingspulje, Børn og Familie samt Kultur og Fritid har haft nogle indledende møder, hvor mulighederne for en børneteaterfestival i 2020 er drøftet. Der er stor opbakning til idéen og derfor ansøger arbejdsgruppen de to udvalg – Udvalget for Børn og Familie og Udvalget for Kultur og Fritid om 50.000 kr. hver til at realisere teaterfestivalen.

Refusionsordningen for børneteater sikrer, at der ydes krone for krone tilskud til professionelle børneteaterforestillinger.

Økonomi
Budgettet for festivalen er:

Indkøb af ca. 50 forestillinger/workshops 450.000 kr.

Indkøb af 8-10 gadeteaterforestillinger 60.000 kr.

Workshop for pædagoger/lærere 35.000 kr.

Diverse (markedsføring, forplejning m.v.) 25.000 kr.

Ialt 570.000 kr.

Finansiering:

Statslig refusion (Børneteater) 255.000 kr.

Udvalget for Kultur og fritid 50.000 kr.

Udvalget for Børn og Familie 50.000 kr.

Udviklingspuljen (Selvejende institutioner) 200.000 kr.

Øvrige kulturmidler 15.000 kr.

Ialt 570.000 kr.

I tillæg til ovenstående kan skoler/institutioner evt. tilkøbe workshops m.v. iht. nærmere aftale.

Direktøren for Børn og Familie indstiller til Udvalget for Børn og Familie at der ydes et tilskud på 50.000 kr. til gennemførelse af Børneteaterfestivalen.

Punktet er på dagsorden til møde i Udvalget for Børn og Familie den 6. juni

Miljø og Grøn Trepart møde i Valsgård

Læs også: Miljø og Grøn Trepart møde i Valsgård

Tilmeld dig vores nyhedsbrev