Artikler

Øster Hurup oksefest: Trods regn blev det en kæmpe succes!

Øster Hurup oksefest blev en uforglemmelig weekend, hvor selv 40 mm regn ikke kunne stoppe festen!

Øster Hurup oksefest: Trods regn blev det en kæmpe succes!
Af Dina Bruselius 15. juli 2024

Fredag fyldt med sjov og musik

Heldigvis viste vejrguderne sig fra den gode side fredag, så rigtig mange var på pladsen, hvor der var Hoppeland, veteranbiler, traktorer og lastbiler. 80’er Expressen gav den gas i et fyldt telt, og feststemningen varede ved, indtil mørket faldt på.

Lørdagens regn kunne ikke stoppe festen

Selvom lørdagen blev præget af hele 40 mm regn, som førte til aflysning af alle dagsaktiviteter, endte det hele med en festlig aften i hallen. Her var der 240 til spisning, og Sweethearts med Pernille Højmark i front skabte en fest, der sent vil blive glemt.

Tak til alle, der støttede op

Event Øster Hurup vil gerne rette en stor tak til alle, der støttede op om årets oksefest. En særlig tak går til byens uundværlige 60+’ere, som altid står klar til at hjælpe, og til alle de frivillige, der gav en hånd i løbet af weekenden.

Klar til mere musik næste weekend

Men festen er ikke slut endnu! På fredag køres ølvogne, pølsevogn m.m. i stilling igen til en dobbeltkoncert på Bytorvet. Allerede fra kl. 16 fyrer lokale Lost Vegas den af på scenen, og kl. 19 er det Fifi Dong, som spiller den gode Gasolin-musik, som alle kender.

Glæd jer til endnu en fantastisk fest i Øster Hurup!

Danmarks mest omfattende sundhedsundersøgelse nogensinde skal afsløre, hvorfor vi bliver syge

Læs også: Danmarks mest omfattende sundhedsundersøgelse nogensinde skal afsløre, hvorfor vi bliver syge

Tøj fra Boozt til kvinder

Læs også: Tøj fra Boozt til kvinder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev