Nyheder
Østjydsk Bank i Hobro er flyttet…
Af Klaus Hansen Mandag den 19. september slog Østjydsk Bank dørene op for sine nye flotte lokaler. De nye lokaler ligger i Adelgade 8 – midt på Posttorvet – og altså kun ganske få meter væk fra bankens tidligere lokaler. Østjydsk Bank i Hobro er flyttet. De nye lokaler ligger meget centralt midt på Posttorvet. […]
Af Klaus Hansen
Mandag den 19. september slog Østjydsk Bank dørene op for sine nye flotte lokaler. De nye lokaler ligger i Adelgade 8 – midt på Posttorvet – og altså kun ganske få meter væk fra bankens tidligere lokaler.
Østjydsk Bank i Hobro er flyttet. De nye lokaler ligger meget centralt midt på Posttorvet. Det velkendte team af medarbejdere i Hobros lokalbank kan du naturligvis fortsat møde, og de “gamle” kendinge er desuden blevet suppleret af den nye afdelingschef Jesper Mikkelsen samt kunderådgiver Bettina Espersen.
“Selvom vi har skiftet adresse får du stadig områdets bedste rådgivning og service af de samme medarbejdere, som du er vant til at møde. Da vi fik muligheden for at flytte ind i Adelgade 8 var vi ikke tvivl. Placeringen er unik og lokalerne er meget velegnede til at drive en lokalbank som vores”, siger Jesper Mikkelsen der glæder sig til at byde såvel nye som eksisterende kunder velkommen.
Ny smart pengeautomat i det nye indgangsparti
I forbindelse med flytningen til Adelgade 8 har Østjydsk Bank fået installeret en ny smart pengeautomat i indgangspartiet til de nye lokaler. Den nye pengeautomat kan, som noget nyt, både indbetale og udbetale såvel danske pengesedler som Euro-sedler. Pengeautomaten er bortset fra to timer midt på natten åben hele døgnet, og dermed får bankens kunder væsentligt bedre muligheder får at betjene sig selv, når det passer ind.
Den nye pengeautomat i Østjydsk Bank er et klart signal til vores omgivelser om, at vi ønsker at udvide vores service over for vores kunder. Kunderne kan nu hæve og indsætte penge 22 timer i døgnet, og ved indbetaling er pengene synlig på kontoen med det samme. Pengeautomaten er både, smart, hurtig og meget brugervenlig, og bankens medarbejdere viser naturligvis gerne, hvordan den fungerer, udtaler Jesper Mikkelsen.
Klar til nye kunder
Flytningen til Adelgade 8 kommer umiddelbart efter, at Østjydsk Bank har aflagt et fornuftigt halvårsregnskab for 2016. Regnskabet viser et lille overskud og generelt positive tendenser. Dette gør, at banken i årerne fremover kan og vil fokusere på at drive en fornuftig lokalbank omkring Mariager Fjord.
“Halvårsregnskabet sammenholdt med en række strategiske tiltag i organisationen gør, at vi igen er rustet til at byde nye kunder velkommen i banken. Vi kan som lokalbank tilbyde kunderne noget helt specielt, og det vil alle vores loyale medarbejdere hver dag kæmpe hårdt for at overbevise både nye og eksisterende kunder om, slutter afdelingschef Jesper Mikkelsen.
.