Yvonne Hansen har anmodet om offentlig indkaldelse med henblik på ejendomsdom med denne påstand:
Rekvirenten, Yvonne Hansen, opnår adkomst på det umatrikulerede areal, benævnt del nr. 1 af søterritoriet, andragende et areal på 176 m² og som er beliggende overfor rekvirentens ejendom matr.nr. 24c Hou, Mariager Jorder, på modsat side af den udskilte kommunevej, Hadsundvej.
Yvonne Hansen har oplyst, at arealet er fremkommet før 1954 som følge af tilskylning, og at arealet af ejeren af ejendommen matr.nr. 24c, Hou Mariager Jorder siden i hvert fald 1999 har været anvendt som have og til bådebro, uden indsigelser imod denne råden.
Retten vurderer efter oplysningerne i sagen, at Yvonne Hansen har sandsynlig- gjort, at hun er rette ejer af ejendommen. Betingelserne for at tillade offentlig indkaldelse er derfor opfyldt.
Retten tillader offentlig indkaldelse til ejendomsdom vedrørende matr.nr. 24c Hou, Mariager Jorder, på modsat side af den udskilte kommunevej, Hadsundvej.
Retten vil afgøre sagen i et retsmøde den 5. april 2024, kl. 09:00 ved Retten i Aalborg, Badehusvej 17, 9000 Aalborg, 2. sal, retssal C. Parterne har ikke pligt til at møde.