Olympia har afholdt afslutning på teen-fitness

20. december 2015

.Af aktivitetsmedarbejder Nikoline Elling Fra uge 43 og frem til jul har Olympia forsøgt med et nyt tiltag til unge i og omkring Øster Hurup. Tiltaget var et teen-fitness hold, som skulle give unge fra 12 år smag for fitness verden. Træningerne har været en blanding mellem konditionstræning og styrketræning, med fokus på at give…

.
Af aktivitetsmedarbejder Nikoline Elling

Fra uge 43 og frem til jul har Olympia forsøgt med et nyt tiltag til unge i og omkring Øster Hurup. Tiltaget var et teen-fitness hold, som skulle give unge fra 12 år smag for fitness verden.
Træningerne har været en blanding mellem konditionstræning og styrketræning, med fokus på at give de unge kendskab til rigtig teknik samt en bedre forståelse for kroppen. Desværre har der ikke været så stort deltagelse på holdet som Olympia havde håbet, og holdet har derfor måtte stoppe.
Som afslutning på et lærerigt forløb for de unge deltager, trænede de for første gang til juleafslutningen i motionscenteret TrIM i Øster Hurup Multihus. De fire unge fremmødte deltager havde set frem til at få lov at komme i TrIM, hvor adgangskravene normalt er fra 15 år og opefter.

Sammen med deres instruktør fik deltagerne lov at afprøve kardiomaskiner som løbebånd og romaskine samt brystpress m.m. alt sammen i roligt tempo med lidt belastning således deltagerne kunne vende sig til udførelsen af øvelserne. Efter træningen blev der sammenlignet overarme og sagt tak for nogle hyggelige træninger.