Nyheder

Olympia (H)juler derudaf…

.Ja, måske ikke sådan bogstaveligt, men Olympia er endnu ikke gået på juleferie. De er nemlig godt i gang med planlægningen af det store cykel-sponsor-løb – også kaldt Tour de Molle.Løbet skal foregå lørdag d. 24. januar, men Tour de Molle er ikke som så mange andre traditionelle cykelløb. Tour de Molle foregår nemlig indendørs, […]

Olympia (H)juler derudaf…
27. december 2014
Af Redaktion

.
Ja, måske ikke sådan bogstaveligt, men Olympia er endnu ikke gået på juleferie. De er nemlig godt i gang med planlægningen af det store cykel-sponsor-løb – også kaldt Tour de Molle.
Løbet skal foregå lørdag d. 24. januar, men Tour de Molle er ikke som så mange andre traditionelle cykelløb. Tour de Molle foregår nemlig indendørs, i Øster Hurup Hallen. Det går dog stadig ud på at hver cykelist finder sponsorer, som vil sponsorer efter omgange eller efter km. I læ for regn og evt sne og storm, bliver der stillet motionscykler, Body bike cykler, løbe-cykler og scooter frem inde i hallen, og så går det ellers løs. Der er indtil videre planlagt flere forskellige løb og for forskellige aldersklasser. Der bliver noget for enhver smag og kondi. Der arbejdes også på at få en Zumba opvisning samt opvisning af Tinas tøser.
Formålet med Tour de Molle er at få så mange sponsor-kroner i klubkassen som overhovedet muligt. Som enhver nok ved, så koster det penge at drive en idrætsforening, siger formand Karina Sylvester, og fortsætter så for at kunne bibeholde et fornuftigt kontingentniveau for vores medlemmer, men stadig kan tilbyde forskellige idrætsgrene, såsom Trim-motionscenter, badminton for unge, senior og motion, Body bike m.v., ja, så bliver vi nødt til at skaffe ekstra penge i kassen på anden måde, og Tour de Molle er en af måderne. Tour de Molle har fået sit navn efter Erik Molle Andreasen, som var et stort aktiv for især Olympias badminton. Erik formåede at lave sammenhold og sætte noget i gang slutter formand Karina Sylvester.
Olympia håber, at så mange som muligt vil komme og bidrage til Tour de Molle. Det kan være som aktiv deltager, som gæst eller som sponsor både til deltagerne, men også hvis man som erhvervsdrivende vil bidrage med en ting eller to til det altid velbesøgte amerikanske lotteri. Skulle man nu sidde derhjemme og gerne vil vide mere om Tour de Molle, så findes der mere info på www.olympia1938.dk. Tovholder på Tour de Molle er Tine Gade, som man gerne må kontakte, hvis man sidder med en god ide eller hvis man ønsker at give en hånd med.

Mange udsatte står uden kriseberedskab

Læs også: Mange udsatte står uden kriseberedskab

Tilmeld dig vores nyhedsbrev