Mariager og omegn

Opbakning til byens samlingssted i Mariager

Mariager Hallens nye inspektør, John Skov Strandholt, har sat sig for at genskabe hallen som et samlingspunkt med masser af liv og samvær for byens familier; Et sted hvor børn og unge kommer for at dyrke deres sport, se deres kammerater spille og når der er kamp, kommer for at heppe på hjemmeholdet. Et sted […]

Opbakning til byens samlingssted i Mariager
Af Redaktion 24. oktober 2023

Mariager Hallens nye inspektør, John Skov Strandholt, har sat sig for at genskabe hallen som et samlingspunkt med masser af liv og samvær for byens familier; Et sted hvor børn og unge kommer for at dyrke deres sport, se deres kammerater spille og når der er kamp, kommer for at heppe på hjemmeholdet. Et sted hvor familier kommer og har oplevelser sammen, hvor naboer mødes og folk med samme interesser kan samles.
– Jeg vil gerne have, at hallen skal blive et samlingspunkt. I min egen barndom og ungdom var hallen et sted hvor vi samledes, hyggede os og havde en masse gode sociale oplevelser. Sådan vil jeg gerne have at det bliver for de unge i Mariager, forklarer John Skov Strandholt, der lige efter sommerferien tiltrådte som halinspektør.

Han har en række forskellige bud på nye initiativer, som kan være med til at skabe oplevelser og liv; Han nævner fastelavnsfester og MGP-fester. Der kan komme foredrag, fællesspisning, ølsmagninger og meget andet.
John lægger ikke skjul på, at det ikke er muligt for ham alene at få alle sine visioner ført ud i livet. Han håber, at der er frivillige kræfter, der vil bidrage med både ideer og initiativer:

– Jeg er overbevist om, at der er masser af mennesker, der gerne være med til at skabe liv og samvær i hallen, siger han og fortsætter: – Når først vi får sat noget i gang og får brug for praktisk hjælp, så er jeg sikker på, at der nok skal være nogen der tilbyder at give en hånd eller på anden måde bidrage til de fælles oplevelser.

Mariager Hallen har netop fået en økonomisk håndsrækning fra Sparekassen Kronjyllands Gavefond, der har doneret 55.000 kroner til en ny scoringstavle. Med den nye scoringstavle kan både spiller og tilskuer følge med i stillingen, når der er kamp i hallen.

Scoringstavlen er med til at alt fungerer som det skal og jeg er glad for, at vi med vores donation kan bidrage til de gode oplevelser i Mariager Hallen, siger afdelingsdirektør Michael Nielsen.

Tyve blev afsløret via log og overvågning i fitnesscenter i Assens

Læs også: Tyve blev afsløret via log og overvågning i fitnesscenter i Assens

Mystisk mand skræmt væk fra villa i Fladbjerg

Læs også: Mystisk mand skræmt væk fra villa i Fladbjerg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariager og omegn

Se flere artikler