Opdatering i Vestbjerg-røveri: Scooterens ejer er fundet

4. september 2019

.Af Klaus Hansen Da Nordjyllands Politi i går den 3. september 2019 efterlyste vidner, der havde set en bestemt scooter i Vestbjerg i forbindelse med et røveri, fik det en del borgere til telefonen. Vi vil gerne sige tak for de henvendelser, vi har fået i sagen. De har været til stor hjælp. Vi ved…

.
Af Klaus Hansen

Da Nordjyllands Politi i går den 3. september 2019 efterlyste vidner, der havde set en bestemt scooter i Vestbjerg i forbindelse med et røveri, fik det en del borgere til telefonen.

Vi vil gerne sige tak for de henvendelser, vi har fået i sagen. De har været til stor hjælp. Vi ved nu, hvem ejeren af scooteren på billedet er. Ejeren er ikke gerningsmanden til røveriet, udtaler politikommissær Martin Rolighed, Nordjyllands Politi.

Det omtalte røveri blev begået mod supermarkedet SPAR på Blomsterbakken 4 i Vestbjerg søndag den 18. august 2019 klokken cirka 21:00.

Politikommissær Martin Rolighed oplyser, at efterforskningen i sagen fortsætter.