Opdatering på knivstik i Visborg | Mand sigtet for drabsforsøg

17. maj 2021

Opdatering på knivstik i Visborg | Mand sigtet for drabsforsøg

Af Carina Kondrup

Natten til søndag d. 16/5 kl. 01.14 modtog Nordjyllands Politi en melding om knivstikkeri på Gl. Visborgvej i Visborg.

Da politiet ankom til stedet kunne man konstatere, at en 40 årig mand var blevet stukket i brystet og i maveregionen. Manden blev bragt på skadestuen og hans tilstand betegnes stabil.

Politiet valgte at anholde de 14 sæsonarbejdere, der var til stede på adressen for at danne sig et overblik over, hændelsesforløbet.

Senere søndag fremstille Nordjyllands Politi en 43 årig mand fra Polen i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg. Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Den 43 årige blev varetægtsfængslet i 4 uger og kærede ikke fængslingen.