Mariagerfjord og omegn

Open By Waternight

.Vi har modtaget det følgende fra Jan Vestergaard fra Hadsund Handel:Det må være en yderst passende beskrivelse af torsdag aften i Hadsund, hvor vejrguderne syntes, at solskin onsdag og fredag lige skulle afbrydes med en regnvejrs torsdag. Men end ikke vejrguderne kunne ødelægge en Open By Night i Hadsund og ikke mindst valget af Fede […]

Open By Waternight
Af Redaktion 27. april 2013

.
Vi har modtaget det følgende fra Jan Vestergaard fra Hadsund Handel:
Det må være en yderst passende beskrivelse af torsdag aften i Hadsund, hvor vejrguderne syntes, at solskin onsdag og fredag lige skulle afbrydes med en regnvejrs torsdag.

Men end ikke vejrguderne kunne ødelægge en Open By Night i Hadsund og ikke mindst valget af Fede Finn og Funny Boyz som trækplaster var medvirkende til, at hele Torvet var fyldt med mennesker som havde klædt sig på til en regnvejrsoplevelse.

Før de gik på scenen var Hadsund klenodie, Hadsund Skole-Orkester, trukket i regntøjet og marcherede gennem byen, hvorefter de gav en lille koncert på Torvet som opvarmning til musikken på scenen.

Fede Finn kræver mere plads end de fleste, og derfor var Hadsund Handels scene for lille og usikker til, at vi turde binde an med den. Løsningen kom fra Glerup Container Service der stillede én af deres blokvogne til rådighed, og selv om det skrånende torv og dermed scene var en lille praktisk udfordring for musikerne, var det perfekte rammer for publikum da alle, trods mange paraplyer, kunne se bandet. På Torvet kunne man også finde brændte mandler, haveplanter, grill smagsprøver fra Kildegården og hele 2 fadøls barer, så trods regnen var der en god stemning.

I pausen mellem de 2 sæt musikken gav, søgte folk til det overdækkende Butikscenter Hadsund, hvor de fik en anden slags musik, nemlig Duo Ajstrup der skabte god og hyggelig stemning. Hos Marcus kunne man nyde alkoholfrie drinks og denne aften havde Guldbageren fra Østergade for en stund flyttet salget til en bod i Centret. De kunne hurtigt melde udsolgt af de medbragte hveder der gik som varmt brød.

At mange havde søgt til Hadsund understreges af de meldinger der var fra Hadsund Handels butikker, hvor flere melder tilbage at der var en med sædvanlig jysk underdrivelse – fornuftig omsætning, så alt i alt endnu en god event fra Hadsund Handel i Hadsund.

Philip Crozier åbner sommeren i Mariager kirke – med et orgelbrag af en koncert

Læs også: Philip Crozier åbner sommeren i Mariager kirke – med et orgelbrag af en koncert

Stor opbakning til lodsejermøde i Mariagerfjord: Landmænd vil høres i grøn omstilling

Læs også: Stor opbakning til lodsejermøde i Mariagerfjord: Landmænd vil høres i grøn omstilling

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler