.
AF Klaus Hansen
Den store hjort (pladshjorten) styrter rundt på brunstpladsen, for med sin krop, brøl og styrke at forsvare sin status som pladsens stærkeste.
Kun en gammel og stærk hjort kan forsvare sin plads, og dermed retten til at parre sig med den gruppe af hinder (hundyr), som han har samlet omkring sig. Vil du med ud og opleve det fra første parket?
Køb din billet til en helt unik naturoplevelse
Dette urgamle skuespil vil Lille Vildmosecentret sætte fokus på med to aftenarrangementer helholdvis tirsdag den 24. september og torsdag den 26. september fra kl. 18.00-22.00.
Arrangementerne starter på Lille Vildmosecentret, hvor gæsterne i centrets udstilling får en introduktion til de store dyr i Lille Vildmose. I udstillingen er der mulighed for både at møde elg, kronhjort og rådyr. Efterfølgende kører vi i egne biler til Toftetårnet nord for Øster Hurup. Fra Toftetårnet på kanten af det indhegnede område er der udsigt over en stor slette, der de sidste mange år har været brunstplads for skovens store hjorte.
Fra tårnet oplever vi forhåbentligt kronhjortens brunst og guiden fortæller om skovens spændende historie og ejere gennem tiden. Guiden medbringer det store teleskop så alle kan se, men det er en god idé også at medbringe egen kikkert og en varm jakke. Toftetårnet er handicapvenligt og på den nærliggende parkeringsplads er der et toilet.
Når mørket har sænket sig forlader vi tårnet og kører til Restaurant Vildmose i Øster Hurup, hvor der kl. 20.00 vil blive serveret et varmt og vildt måltid inkl. 1 glas vin. Vi slutter arrangementet på restauranten og siger tak for i aften.
Arrangementet er en kombination af formidling, god mad og unikke naturoplevelser, vi håber selvfølgelig at brunsthjorten vil forsvare sin plads også selv om det kan være med livet som indsats!
Pris for deltagelse er 249 kr. pr. person med tilmelding og betaling via centrets hjemmeside.
Det er også muligt for firmaer, foreninger og andre private grupper at booke lignende arrangementer på andre datoer kontakt Lille Vildmosecentret på tlf. 9931 7550.