Oplev Østkysten fra højden

6. april 2023
Oplev Østkysten fra højden

De praktiske informationer

En ting er at opleve Lille Vildmoses fantastiske natur og dyreliv fra landjorden, noget andet er at opleve det fra højden. Har du fx set hvordan en elg ser ud, hvis du er højere end den. Eller hvad med en ørn eller trane der flyver lige forbi dig. Det kan du muligvis opleve i en af vores udkigstårne.

I løbet af 2023 vil der blive kørt 4 guidede ture, hvor vi vil opleve nogle af Østkystens 10 tårne. Turen starter ved Lille Vildmosecentret og slutter på Torvet i Øster Hurup. Turen bliver tilrettelagt efter, hvor chancerne er
størst for at opleve de store dyr.

Undervejs fortæller guiden om de mange tårne, udsigtsplatforme og vandrestier i Lille Vildmose og langs Østkysten. Så du er godt klædt på til ture i området på egen hånd.

En guidet tur varer 3 timer inkl. pause Der er plads til 15 biler på hver tur, så vi opfordrer til at fylde bilerne bedst muligt op. I bliver guidet over bilradion via et formidlingssystem.

Turene er arrangeret af Lille Vildmosecentret, Det Gode Liv Øster Hurup og Event Øster Hurup. Det koster 150 kroner pr. bil.
Se datoerne og book billetter på lillevildmose.dk

Hvis I ikke har mulighed for at deltage på de guidede ture, kan I opleve det fantastiske område på egen hånd. Der er udviklet en brochure Østkystens 10 tårne som I bl.a. kan finde på Øster Hurup Turistbureau,
Dagli Brugsen Øster Hurup og på Lille Vildmosecentret.

Øster Hurup og omegn

Se flere artikler