Oprykningskampen fortsætter i morgen i Næstved

20. maj 2017
Oprykningskampen fortsætter i morgen i Næstved

.
AF JONAS BISGAARD KRISTENSEN

Søndag gælder det Næstved, der ligeledes har alt at spille for i deres kamp for at undgå nedrykning.

Brikkerne rykker rundt i de nationale ligaer og divisioner for sidste gang i sæsonen i disse uger, og i NordicBet Ligaen mangler der ligeledes blot to spillerunder, før vi ved, hvem der tager sig af den direkte oprykningsplads og de to playoff-pladser.

Og netop den direkte oprykningsplads sidder Hobro IK på i øjeblikket. Men med to point ned til forfølgerne Vendsyssel FF, som gæster DS Arena om en uge, er intet afgjort endnu. Betydningen af morgendagens opgør behøver ikke at blive beskrevet yderligere.

Men også Næstved har masser at spille for endnu. Sydsjællænderne ligger under stregen med fire point op til Fremad Amager på den rigtige side, men Michael Hemmingsens mandskab har bestemt ikke givet op endnu, og har blot tabt en enkelt af deres seneste fem kampe.

Thomas Thomasberg og resten af trænerteamet har udtaget følgende trup til den vigtige kamp.

1. Jesper Rask
2. Anders Holvad
3. Jesper Bøge
5. Yaw Amankwah
6. Nicholas Gotfredsen
7. Sebastian Andersen
9. Lucas Jensen
10. Pål Alexander Kirkevold
12. Jonas Brix-Damborg
13. Mads Justesen
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
15. Björn Kopplin
16. Alexander Nybo
17. Rune Hastrup
25. Kasper Povlsen
26. Martin Mikkelsen
27. Edgar Babayan
80. Quincy Antipas

Mads Schäfer Bak er desværre ikke blevet klar til at tage turen til Næstved og spille og må derfor sidde over. Sammenlignet med bruttotruppen for en uge siden, så er heller ikke Onur Albayrak med.

Kampen vises på TV3 Sport 1 med optakt fra klokken 13:30, men Hobro IK håber naturligvis på at se så mange udehold-fans i Næstved søndag eftermiddag. Som altid kan du ligeledes holde dig opdateret på Twitter, Facebook, Instagram og Snapchat.

Hobro og omegn

Se flere artikler