Oprykningskandidater i direkte duel på DS Arena

30. april 2017
Oprykningskandidater i direkte duel på DS Arena

AF JONAS BISGAARD KRISTENSEN

Søndag eftermiddag tager Hobro IK på hjemmebane kampen op mod FC Roskilde, der ligesom morgendagens hjemmehold håber på oprykning fra 1. Division til Alka Superligaen.

Skal det mål lykkes for Thomas Thomasbergs mandskab, så skal holdet tilbage på sejrssporet efter nederlaget i sidste weekend til FC Helsingør. Rækken er tæt, og der er blot tre point ned til Skive IK på andenpladsen.

Medens Hobro altså forsvarer en oprykningsplads, så skal FC Roskilde jagte en. Cheftræner Anders Theils tropper befinder sig på en øjeblikkelig femteplads i tabellen med samme pointtotal som Vendsyssel FF på fjerdepladsen, medens der er fire op til en playoffgivende tredjeplads.

Truppen til det vigtige opgør er som følger.

1. Jesper Rask
2. Anders Holvad
3. Jesper Bøge
5. Yaw Amankwah
6. Nicholas Gotfredsen
7. Sebastian Andersen
9. Lucas Jensen
10. Pål Alexander Kirkevold
11. Mads Schäfer
12. Jonas Brix-Damborg
13. Mads Justesen
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
15. Björn Kopplin
16. Alexander Nybo
17. Rune Hastrup
25. Kasper Povlsen
27. Edgar Babayan
80. Quincy Antipas

Der er genvalg til hele den trup, der i sidste weekend tog turen til Helsingør. Her var Sebastian Andersen med igen for første gang i foråret, hvor han har siddet ude grundet sin operation for sportsbrok samt problemer med hoftebøjeren. Offensivspilleren kom på banen til de sidste små 20 minutter.

Der er kampstart på DS Arena klokken 13:45, men opgøret kan også fanges på TV3 Sport 1 med optakt fra klokken 13:30. Derudover kan du holde dig opdateret via Hobros officielle profiler på Twitter, Facebook, Instagram og Snapchat.

Hobro og omegn

Se flere artikler