Hobro og omegn
Optakt til April byrådsmøde: Se dagsorden | Stil spørgsmål til lokale politikere
.Af Klaus Hansen Som vi tidligere har fortalt på fjordavisen.nu vil vi til de kommende byrådsmøder live-streame optakt til byrådsmøde på vores facebookside. Og du har mulighed for at stille spørgsmål til de tre deltagende byrådsmedlemmer. Stil spørgsmålet på mail red@fjordavisen.nu inden vi sender, eller stil det som en kommentar imens vi sender, og vi […]
.
Af Klaus Hansen
Som vi tidligere har fortalt på fjordavisen.nu vil vi til de kommende byrådsmøder live-streame optakt til byrådsmøde på vores facebookside.
Og du har mulighed for at stille spørgsmål til de tre deltagende byrådsmedlemmer.
Stil spørgsmålet på mail red@fjordavisen.nu inden vi sender, eller stil det som en kommentar imens vi sender, og vi vil forsøge at få svar af Peder Larsen (SF), Pia Adeelsten (DF) og Casper Hedegaard (R), som er de 3 deltagende byrådsmedlemmer.
Hvorfor lige Peder, Pia og Casper ?
De 3 byrådsmedlemmer stod alene i en afstemning tidligere på året om netop at live-streame selve byrådsmøderne.
På fjordavisen.nu elsker vi debat om det lokalpolitiske og har derfor igangsat optakt til byrådsmøde, hvor netop de tre lokale politikere får mulighed for at drøfte holdninger i forhold til den konkrete dagsorden som vil blive behandlet på det efterfølgende byrådsmøde.
Men du kan også være med
Stil spørgsmål enten i forhold til den konkrete dagsorden eller andet du måtte have på hjerte. Det vil ikke være muligt at få svar på – eller kommentarer omkring de lukkede punkter.
Dagsorden til mødet i Byrådet den 25. april 2019 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus;
Pkt. Tekst
Åbne dagsordenspunkter:
75 Godkendelse af dagsorden
76 Byggemodning i Valsgård etape 1
77 Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 42 for Ambu Pladsen i Hobro
78 Endelig vedtagelse af Lokalplan 133/2019 for Ambu Pladsen i Hobro
79 Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 43 for et boligområde ved Klejtrupvej i Sdr. Onsild
80 Endelig vedtagelse af Lokalplan 143/2019 for et boligområde ved Klejtrupvej i Sdr. Onsild
81 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 for et boligområde i Hørby Kirkeby
82 Politik for natur og biodiversitet
83 Nedlæggelse af Rold Skov Natur- og Kulturcenter
84 Skolernes ferieplan 2020-2021 og 2021-2022
85 Bevillingsnævnet, ny indstilling fra Horesta
86 Spørgetid
Lukkede dagsordenspunkter
87 Salg af ejendom
88 Tillægsbevilling
89 Mariager Saltcenter
90 Orientering fra Borgmesteren