Mariagerfjord og omegn
OTELLO og MACBETH er en rejse værd!
.Pressemeddelelse: Efter sommers gode natur- og ferieoplevelser er efterår og vinter tiden til de gode kulturoplevelser mener forkvinden for Teaterkredsen Mariagerfjord, Kirsten Hjarnø Mathiassen. Derfor annoncerer foreningen nu, udover 12 teaterforestillinger rundt om i Mariagerfjord, efterårets busrejse til en fremragende operaoplevelse i København, hvor Teaterkredsen råder over meget fine billetter til i november måned. To […]
.
Pressemeddelelse:
Efter sommers gode natur- og ferieoplevelser er efterår og vinter tiden til de gode kulturoplevelser mener forkvinden for Teaterkredsen Mariagerfjord, Kirsten Hjarnø Mathiassen.
Derfor annoncerer foreningen nu, udover 12 teaterforestillinger rundt om i Mariagerfjord, efterårets busrejse til en fremragende operaoplevelse i København, hvor Teaterkredsen råder over meget fine billetter til i november måned.
To sværvægtere i den vestlige kulturhistorie, William Shakespeare (1564-1616) og Giuseppe Verdi (1813-1901), fylder henholdsvis 450 år og 200 år i 2013-2014. Det markerer Det Kongelige Teater i denne sæson med værker af de to mestre.
Der er skrevet over 200 operaer baseret på Shakespeares skuespil. Sidst i november opføres Verdis OTELLO, som måske er den stærkeste af dem alle. Fortællingen står fuldstændigt skarpt i beretningen om, hvordan misundelse og ondskab skaber grobund for en stor tragedie. Rollelisten er besat med et trekløver af højeste karat, den unge amerikanske tenor, Raymond Very, John Lundgren og Ann Petersen. Mange flere medvirker, bl.a. også Det Danske Drengekor, Det Danske Pigekor, Det Kongelige Operakor og det Kongelige Kapel.
Verdi var stærkt optaget af Shakespeare gennem hele sit liv, og MACBETH var hans første Shakespeare baserede opera. Gys, gru, mord og magtkampe gennemsyrer Macbeth, fortællingen om to magtmennesker, som destruerer alt omkring sig for at indfri deres ambitioner. Den prisbelønnede australske teaterinstruktør Benedict Andrews har iscenesat og rollerne er spækket med gode kræfter.
Begge operaer synges på italiensk med danske overtekster.