Alarm 112

Overså et T-kryds og mistede herredømmet

Redaktion
Af Redaktion 11. september 2023

Lørdag eftermiddag kl. 16.28 havde en 42-årig mand nok fået en lidt for stor tår over tørsten. I hvert fald overså han et T-kryds ved Mariager, men slap heldigvis fra misæren uden personskade. Det oplyser politikommissær Lars Rosenvinge fra Nordjyllands Politi og uddyber:

– En personbil kom kørende ad Fjelstedvej mod nord. I krydset ved Hobrovej overser han et T-kryds og fortsætter derfor direkte ud og over på en mark, hvor bilen ruller rundt på taget.

Manden der selv var fra lokalområdet blev skønnet spirituspåvirket og derfor taget med til en blodprøve. Der skete ingen personskade ved uheldet.