Mariagerfjord og omegn
P4 sender i dag fra Veddum
.Veddum er her til morgen blevet udtrukket som P4´s Fredagsflække, og sender derfor direkte radio fra byen. Hvad er Fredagsflækken?Vi er sikre på, at enhver by gemmer på gode historie. Det er filosofien bag Fredagsflækken. Vi ved ikke, hvor turen går hen, før vi klokken kvart over seks trækker byen i vores tombolatromle “Rulle-Marie.” Når […]
.
Veddum er her til morgen blevet udtrukket som P4´s Fredagsflække, og sender derfor direkte radio fra byen.
Hvad er Fredagsflækken?
Vi er sikre på, at enhver by gemmer på gode historie. Det er filosofien bag Fredagsflækken. Vi ved ikke, hvor turen går hen, før vi klokken kvart over seks trækker byen i vores tombolatromle “Rulle-Marie.”
Når byen er trukket af vores vognreporter, bliver nøglen drejet på sendevognen og turen går mod Fredagsflækken. I studiet åbner vi Flækkofonen for tip, for vi skal vide ALT: Hvem skal vi tale med, hvad er der af foreningsliv, forretningsliv, hvad er problemerne, hvad er godt.
Vi tager imod alle oplysninger og forsøger, at kontakte de personer vi bliver tippet, så de kan støde vil vores vognreporter, når antennen går i vejret klokken 8 og vi for alvor går Fredagsflække-amok frem til klokken ti.
Flæksikon
For hver by vi besøger, skal vi have udfyldt et “Flæksikon.” Det er faste oplysninger om f.eks. indbyggertal, højeste punkt, sladdercentralen, byens slogan og vi skal vide, om der er kendte mennesker der enten kommer fra, eller har været i byen.
Og så skal byen også have målt sin flækkefaktor: Hvor mange lyskryds og rundkørsler er der i byen.
Hvem kommer i betragtning
Vi går ud fra definitionen på en by fra Danmarks Statistik. Byen skal have 200 indbyggere. Derfor er byer som Hobro, Hjørring og Nørresundby også flækker for os, selvom de sikkert gerne vil have sig det frabedt…
187 byer er med i puljen!