Mariagerfjord og omegn
På Julemærkehjem i sommerferien
.Julemærkehjemmet i Hobro er fuldt booket denne sommer, hvilket er usædvanligt.Men en stor pengedonation, som rækker over 5 år, har gjort det muligt for første gang at holde åbent hele sommeren med ti ugers ophold for børn, der kæmper mod overvægt og sociale problemer.Og der er p.t. fuldt besat i Hobro, hvor der er plads […]
.
Julemærkehjemmet i Hobro er fuldt booket denne sommer, hvilket er usædvanligt.
Men en stor pengedonation, som rækker over 5 år, har gjort det muligt for første gang at holde åbent hele sommeren med ti ugers ophold for børn, der kæmper mod overvægt og sociale problemer.
Og der er p.t. fuldt besat i Hobro, hvor der er plads til 48 børn.
Selv om et ophold i ferietiden kan kollidere med familiernes ferieplanlægning, er det dog til glæde for de fleste. Hvis et barn har det dårligt, er det lang tid at vente, indtil sommerferien er forbi.
De 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet er gratis, og ventetiden på landsplan er i gennemsnit et år lige i øjeblikket – og længere for piger end for drenge.