På landsplan bruger ingen offentlig efteruddannelse, men sådan er det ikke i Hobro

Af Carina Kondrup

Mens det på landsplan står skidt til med brugen af offentlig videregående efteruddannelse, blev 2020 et rekordår for Erhvervsakademi Dania i Hobro

Da corona ramte Danmark sidste år, blev der for alvor travlt på uddannelsesinstitutionen Erhvervsakademi Dania i Hobro. Både med at omlægge til online-undervisning, men ikke mindst med at rykke tættere på det lokale erhvervsliv for at finde løsninger, der kunne afbøde konsekvenserne af den globale pandemi og tilbyde efteruddannelse til medarbejdere, der ellers ville have mistet jobbet.

Det har betydet en fremgang på 82 procent på årets resultat og en så betragtelig stigning i antal personer på videregående efteruddannelse lokalt, at det har overhalet antallet af fuldtidsstuderende.

Vi har været tæt på arbejdsmarkedets parter under krisen og hele tiden kigget på, hvordan vi kan sikre at fastholde medarbejdere i virksomhederne og på samme tid understøtte virksomheden økonomisk via uddannelse og hjælpepakker. Næsten i døgndrift har vi sadlet om efter hver ny restriktion for at gøre vores til at afhjælpe på omkostningssiden, forklarer erhvervsdirektør Birgitte Riise Bjærge.

Går stik imod landstendens

En spritny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser ellers, at offentlig videregående voksen- og efteruddannelse (VEU) er den form for kompetenceudvikling, virksomhederne bruger mindst. Det skyldes ifølge undersøgelsen, at efteruddannelsestilbud ikke er tilrettelagt fleksibelt nok, og at de ikke imødekommer virksomhedernes behov.

På den måde går Erhvervsakademi Dania i Hobro imod en klar landstendens, hvilket ifølge Birgitte Riise Bjærge skyldes en anderledes tilgang til efteruddannelse.

Vores strategi adskiller sig fra andres, fordi vi ikke har pakkeløsninger stående på hylderne, som vi tager ned og tilbyder en virksomhed. Vi vender det på hovedet og spørger virksomhederne, hvad de har behov for og laver tilpassede forløb til virksomhederne, som de får præcis det, de gerne vil have, fortæller erhvervsdirektøren.

Tre dage på arbejdsfordeling, to på uddannelse

Oplevelsesindustrien har været særligt hårdt ramt af lukninger og restriktioner under den globale pandemi. Netop samarbejdet med oplevelsesvirksomheder er et godt eksempel på, hvorfor det er gået så godt for det lokale erhvervsakademi under krisen.

For selvom redningspakker og arbejdsfordeling kom på banen, var det stadig svært at beholde medarbejdere, når der ingen omsætning eller arbejde var til dem.

Derfor lavede vores konsulenter forløb tilrettet de enkelte virksomheder som fx Jysk Rejsebureau, så medarbejderne kunne være på uddannelse de dage, de ikke var på job. Vi hjalp med at søge SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte, red.) og midler fra omstillingsfonden, så det ikke kostede noget at have medarbejderne på efteruddannelse. Vi gjorde et meget kompliceret setup nemt for virksomhederne, forklarer Birgitte Riise Bjærge.

Hun er glad på samfundets vegne over, at uddannelsesinstitutionen ikke har oplevet en stor fremgang i ledige på uddannelse.

Dels har vores setup fastholdt medarbejdere, så at virksomhederne ikke skal ud og rekruttere igen nu, hvor samfundet åbner op. Og dels har vi som samfund undgået unødigt mange ledige. Det er jeg personligt glad for på vores alles vegne, slutter Birgitte Riise Bjærge.

Udover oplevelsesøkonomi har efteruddannelse i ledelse, projektledelse samt salg og markedsføring været populært, og i 2020 var 23 procent af Erhvervsakademi Danias aktivitet efteruddannelse.