Erhverv

På ny stor interesse for hyldestaften til det lokale erhvervsliv 

Sidste år lancerede Mariagerfjord Erhverv nyskabelsen ”Aktiv Prisen Award Night” – en hyldestaften til det lokale erhvervsliv. Arrangementet blev en stor succes og vender derfor tilbage i år, hvor det finder sted torsdag den 7. november i Hobro Idrætscenter. Foreløbigt har 225 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv tilmeldt sig aftenen, hvilket allerede er flere end sidste år, hvor der var udsolgt.

På ny stor interesse for hyldestaften til det lokale erhvervsliv 
Sidste år var der stuvende fuldt til Aktiv Prisen Award Night. I år er der allerede solgt flere billetter end sidste år, men da arrangementet i år afholdes i Hobro Idrætscenter, er der også plads til flere
Af Benedikte Jensen 2. oktober 2024

Til Aktiv Prisen Award Night 2024 skal der først og fremmest uddeles seks lokale erhvervspriser, nemlig: Årets virksomhed, Årets innovative virksomhed, Årets CSR-virksomhed, Årets grønne virksomhed, Årets lærling/elev og Årets komet.

Hertil kommer netværk, hygge, samvær, en lækker middag og underholdning. Sidstnævnte ved Anders og Sven Wortmann, mens musikken leveres af Troels Gustavsen. Maden kommer fra Hotel Bramslevgaard, der sidste år også var den fysiske ramme om arrangementet.

– Efter sidste års succes, hvor vi ret hurtigt måtte melde udsolgt, har vi i år valgt at holde arrangementet i Hobro Idrætscenter, så vi har plads til flest mulige, og med foreløbigt 225 tilmeldinger har det været en god beslutning. Det er allerede flere end vi var sidste år, fortæller Henrik K. Hansen, erhvervskonsulent hos Mariagerfjord Erhverv og en af tovholderne på Aktiv Prisen Award Night.

2
I 2023 løb Dansk Salt med titlen som Årets Virksomhed. Hvem bliver det i år?

Mange indstillinger – stærkt felt

De seneste måneder har alle kunne indstille kandidater til de seks erhvervspriser, og det har betydet et stærkt felt med mange kandidater at vælge imellem. Vinderne præsenteres på aftenen, hvor kåringen af en enkelt kategori; Årets virksomhed, først sker ved en afstemning mellem tre kandidater på selve aftenen.

– Vi er meget glade for den måde, som erhvervslivet har taget imod Aktiv Prisen Award Night. Vi glæder os meget til aftenen, og jeg er overbevist om, at det – ligesom sidste år – bliver en aften, hvor vi for en stund parkerer den nordjyske beskedenhed, og tillader os at hylde hinanden, klappe hinanden på skulderne og være stolte af det stærke erhvervsliv, vi har i Mariagerfjord Kommune, slutter Henrik K. Hansen.

Aftenens seks erhvervspriser er sponsoreret af: Dansk Salt – Årets CSR-virksomhed, Lillegården El – Årets lærling/elev, Beierholm – Årets Komet, Spar Nord – Årets Innovative virksomhed, Jyske Bank – Årets Grønne virksomhed, Sparekassen Danmark – Årets Virksomhed.  

Der er stadig ledige pladser til arrangementet. Bestil din billet/billetter på: www.mfer.dk.

3
Det bliver også en aften med smil, hygge og netværk

LÆS OGSÅ: Flot og vellykket Award Night hyldede det lokale erhvervsliv

Den største LEGO butik i verden åbner den 5. april – eksklusiv gave til de første 10 gæster!

Læs også: Den største LEGO butik i verden åbner den 5. april – eksklusiv gave til de første 10 gæster!

Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes for at gøre byggeriet bæredygtigt

Læs også: Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes for at gøre byggeriet bæredygtigt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev