På studietur til Randers

27. november 2019

Af Klaus Hansen I sidste uge slog Tradium dørene op for 10. klasseelever fra Mariagerfjord Kommune. Her besøgte eleverne de forskellige uddannelser som Tradium tilbyder i Randers og kom blandt andet forbi HTX (Teknisk Gymnasium), hvor de blev vist rundt af skolens vejleder og kunne opleve laboratoriearbejde, 3d-print og meget mere. -Eleverne havde en rigtig…

Af Klaus Hansen

I sidste uge slog Tradium dørene op for 10. klasseelever fra Mariagerfjord Kommune. Her besøgte eleverne de forskellige uddannelser som Tradium tilbyder i Randers og kom blandt andet forbi HTX (Teknisk Gymnasium), hvor de blev vist rundt af skolens vejleder og kunne opleve laboratoriearbejde, 3d-print og meget mere.

-Eleverne havde en rigtig god dag, hvor de fik set en stor del af vores uddannelser. De fik lov til at kigge, snuse, spørge og prøve med egne hænder hvad en erhvervsuddannelse på Tradium går ud på, forklarer Bjarne Lauridsen, der er uddannelsesvejleder på Tradium.

På erhvervsuddannelserne kunne eleverne snakke med eleverne på Grundforløb 1, som netop nu gør sig klar til Tradium Grand Prix, d. 13. december.

Her samarbejder de yngste af Tradium eleverne, på tværs af uddannelser, om at skabe en by med madsteder og andet godt. Sådanne samarbejder på tværs af studieretninger, er netop styrken ved erhvervsuddannelserne og noget der forhåbentligt appellerede til de unge fra 10. klasse.

Derudover var det også vigtigt, at eleverne fik besøgt uddannelserne, så de vil være trygge ved at begynde på uddannelsesstederne efter folkeskolen en tryghed der kun ikke kommer ved kun at læse om uddannelserne, men som opnås ved at opleve mulighederne.

På nogle af uddannelserne fik eleverne derfor også lov selv at prøve kræfter med små opgaver, opstillet i dagens anledning.

En stor del af eleverne forventede da også at tage en erhvervsrettet uddannelse, omend flere også blev interesserede i mulighederne på HTX. Forhåbentlig var dagen også en god inspiration, til de elever der endnu ikke har valgt, hvordan deres fremtidige karriere skal se ud.

Hobro og omegn

Se flere artikler