Nyheder

På tirsdag rejser Egholm-borgere hele vejen til Bruxelles, når Egholmforbindelsen skal diskuteres i Europa-Parlamentet

Flere af Egholms beboere og foreningen Egholms Venner har klaget til Europa-Parlamentets borgerklageudvalg PETI. De er bekymrede for de konsekvenser etableringen af den 3. limfjordsforbindelse vil have for naturen, vandstanden og dyrelivet på øen. På tirsdag den 9. april bliver sagen taget op i udvalget og medlemmerne af Europa-Parlamentet skal diskutere og vurdere, om Egholmforbindelsen […]

På tirsdag rejser Egholm-borgere hele vejen til Bruxelles, når Egholmforbindelsen skal diskuteres i Europa-Parlamentet
Af Redaktion 4. april 2024

Flere af Egholms beboere og foreningen Egholms Venner har klaget til Europa-Parlamentets borgerklageudvalg PETI. De er bekymrede for de konsekvenser etableringen af den 3. limfjordsforbindelse vil have for naturen, vandstanden og dyrelivet på øen.

På tirsdag den 9. april bliver sagen taget op i udvalget og medlemmerne af Europa-Parlamentet skal diskutere og vurdere, om Egholmforbindelsen overholder EU-lovgivning. Margrete Auken, som sidder i Europa-Parlamentet for SF vil kæmpe for, at Kommissionen tager stilling til dette og giver regeringen en løftet pegefinger.

Regeringen har travlt med at male sin politik grøn. Men det klinger hult, når de samtidig maler naturskønne områder sorte. Det er helt på sin plads at få afklaret, om Egholmforbindelsen strider mod EU-reglerne, siger Margrete Auken.

Egholm har en helt unik natur og er hjemsted for et rigt dyreliv som vi blive truet af den nye motorvej. EUs habitatdirektiv forpligter EUs medlemslande til at beskytte udvalgte natur- og dyrearter, og flere af disse beskyttede arter lever lige nu trygt på Egholm. Men ikke ret meget længere hvis motorvejen får lov til at smadre naturen.

Beskyttelsen kan fraviges hvis det er samfundsmæssigt nødvendigt og der ikke er nogle egnede alternativer. Det er ikke tilfældet! Vital natur vil tage skade, og regeringen er blevet præsenteret for flere alternativer.

Ny Open Air-koncert ved Færgekroen i Hadsund: Støttekoncert med Kim Larsen-hyldest støtter udsatte børn

Læs også: Ny Open Air-koncert ved Færgekroen i Hadsund: Støttekoncert med Kim Larsen-hyldest støtter udsatte børn

Solrigt sommervejr sætter tonen for lørdagen

Læs også: Solrigt sommervejr sætter tonen for lørdagen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev