På vej mod toppen

.
Ole Mose Nielsen er som sidste led i sin 7-dobbelte ironman på vej op ad Mount Everest.
Han fortæller selv:

ABC
Efter at have vaeret naesten en uge i basecamp for at afaklimatisere skal vi i morgen afsted til Accelerated Basecamp (ABC). Det er i 6.400 meters hojde. Teorien siger,at man ikke maa stige mere end omkring 400 meter om dagen, saa fra basecamps 5.200 meter er det jo lidt af en mundfuld. Med mange dage i basecamp og yderligere en overnatning paa en mellemstation bor det dog kunne lade sig gore. Mellemstationen, ogsaa kaldt “interim basecamp”, forsoger vi at ankomme til i morgen aften og tage afsted igen tidligt naeste morgen, for det er en beskidt og uhygiejnisk sted. Som der blev sagt uden svob: ” If you shit in interim basecamp yoou’ll make the place cleaner”. Ikke en saerlig godt salgstale efter min mening, men de fleste andre grupper skal vaee der 2 naetter….. Godt det ikke er mig, da man bogstavelig talt saetter sit telt ovenpaa Yak efterladener.
De sidste par dage har vaeret en kende mere begivenhedsrige end ellers, da al udstyr skulle fragtes op til ABC. Da vi kommer til at bruge en del tid i ABC over flere gange, saa er der tale om en hel del. Der er tale om telte, oxygen, mad, udstyr mm. Alt i alt blev der sendt 93 Yak’s op til ABC med hver i saer 40kg. det betyder altsaa knap 4 tons udstyr mm., og dertil kommer det vi selv baerer i vores backpacks i morgen.
Yak’s er ligesom os turister og selv Sherpaer ikke imune for hojdesyge, saa de skal ogsaa overnatte i Interim camp, hvilket forklare lag paa lag af deres efterladener. Yak’s er en slags ko med langt haar, og noge tmere kraftig, hvilket gor dem ideale til at baere vaegt i kulden, og deres forstorrede lunger gor dem ideale til at tilpasse sig hojderne.
At faa laeset 93 Yak’s med udstyr og ikke mindst blive enige om prisen pr. kg samt hvor meget de enkelte tasker, tonder mm. vejer er aabentbart en besvaerlig process, for det tog paa den gode siden af 4 timer inden de forste begyndte at gaa op ad. I den periode blev der raabt og skreget paa alle mulig forskellige sprog, og jeg forstaar det maaske bedre, naar Yak ejerne faar en 35 kg gasflaske til at veje 42 kg med deres vaegt… 4 timers snyd og bedrag senere og Yak flokken var afsted, og de fleste af vores Sherpa ligesaa, da der skal saettes lejr op i ABC inden vi kommer, og saa skal der holdes oje med at de mange kg ikke bliver til faerre under vejs skulle Yak chaufforerne blive fristet.
Der er for saa vidt ikke en detaljeret plan for de naeste par uger, da det er helt og aldeles afhaengig af vejr og vores raeaktion paa hojderne. Jeg ved med mig selv, at jeg er elendig til hojder, hvilket betyder at de naeste 3-4 dage i bedste fald bliver som havde jeg tommermaend…og det uden den sjove del. 🙁 Vores umiddelbare plan er dog som folgende:
I morgen tager vi til Interim camp og overnatter og ankommer til ABC dage efter. Det er i alt 17 km , og jeg er vildt spaendt paa hvordan mit traethedsbrud i hojre skinneben vil reagere, for mens det er fint paa flad terrain, saa har det vaeret meget smertefuldt blot at gaa op og ned af trapper indtil for nogle dage siden. Vi slapper derefter af og afaklamitiserer i ca. 3 dage inden vi skal op og rore Northface (camp 1) inden vi tager ned igen samme dag. Herefter slapper vi af igen i 1-2 dage inden vi tager op til Northface igen for og ned igen samme dag. En dag mere i ABC og saa tager vi ned til Basecamp, hvor vi igen kan restituere, efter ca. 7 dage hvor vores kroppe og lunger er blevet presset. Afhaengig af vind og vejr bruger vi ca. 5-7 dage i basecamp og lader kroppen lade op inden vores summit push. Vores summit push betyder at vi tager direkte til ABC paa 1 dag. Derefter bruger vi en dag til Camp 1, en dag til camp 2, en dag til camp 3, og midt om natten gaar/kravler vi op mod summit. Samme dag tager vi igen ned til camp 3 og overnatter, hvor vi dagen efter forhaabentlig kan komme hele vejen ned til basecamp igen, eller i vaerste fald til ABC. Alt sammen afhaengig af vejret, for er der vind, saa er risikoen for at tabe fingre og taer eller vaerer for stor.
Jeg er af flere blevet spurgt om hvordan jeg har det mentalt… Og ingen bullshit eller haablost forsog paa at spille supermand 🙂 Faktum er, at jeg faktisk har det ret godt. Jeg nyder at slappe af og har bestemt ikke travlt med at komme op af bjerget. Jeg er paa den end side nervos, fordi nogle af de bedste bjergbestigere i verden er dode paa bjerget, og nogle har brugt op imod 8 forsog paa at komme til toppen. Tilgengaeld foler jeg faktisk nok, at jeg skal klare det hvis benet holder til det. Det foles ok nu, men jeg har ikke besteget 20 cm i den sidste lille uge. Jeg har faaet en masse smaa saar paa haenderne primaert pga. den tore vind de rkonstant blaeser. De vil ikke rigtig hele pga. hojden, men det minder mig ogsaa blot om at kroppen hele tiden bliver presset i disse hojder paa trods af at man ikke laver alverden. Jeg kan maerke at jeg hverken taenker paa arbejde eller hvad der skal ske i mit liv fremover, og det er en byrde, der er skon ikke at skulle gaa rundt med. Jeg foler mig fri og spaendt paa hvad der er foran mig og bruger ikke unodvendige tanker paa ting jeg ikke kan lave om paa lige nu alligvel. Saa alt i alt er det skont selvom der er en kaempe udfordring foran mig som jeg IKKE maa fejle. Endnu en positiv ting er, at man ikke har en fordel ved at vaere et stort muskelbundt, da muskler kraever en masse oxygen. Saa det bor jo vaere en fordel for mig 😉 Yderligere paastaar Phil, at det er de taalmodige der lykkes med at bestige verdens hojeste bjerg. Ikke dem der okser op og ned, eller dem der sprinter op ad forste gang skyerne ikke omringer toppen.
Resten af i dag inden det gaar lost i morgen skal gaa med en film, da vi endelig har faaet opladet PC’er mm. nok til at vi kan bruge lidt batteri til sjov og ballade. Indtil videre har vi spillet kort, drukket the, et enkelt glas vin eller en ol i ny og nae (hver dag kl 16), og saa er vi naaet til et advancet niveau af skyggeleg. Det er hvor man med sine haender mm. bruger lyset til at emitere eksempelvis dyr paa en baggrund. Vindere indtil videre er Phil med hans flyvende due, der har en stor penis. Jeg har ikke kunne overbevise ham til at posere paa et billeder, og jeg har i den sammenhaeng set ham rodme for forste gang nogensinde, og tro mig der skal ellers meget til 🙂

Læs også: Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Læs også: Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord