Påskens 3-dagesløb afviklet

27. april 2014

.Af Jens Chr. Dalgaard, Mariager Fjord OK Traditionen tro afholdes et af årets helt store stævner for orienteringsløbere som et internationalt 3-dagesløb i Påsken.Som altid er det på dansk grund, og i år var udfordringen de fynske skovområder: Skærtorsdag i Svanninge Bakker, Langfredag i Krengerup og lørdag i Holstenshuus. Omkring 1900 løbere fra det meste…

.
Af Jens Chr. Dalgaard, Mariager Fjord OK

Traditionen tro afholdes et af årets helt store stævner for orienteringsløbere som et internationalt 3-dagesløb i Påsken.
Som altid er det på dansk grund, og i år var udfordringen de fynske skovområder: Skærtorsdag i Svanninge Bakker, Langfredag i Krengerup og lørdag i Holstenshuus.
Omkring 1900 løbere fra det meste af Nordeuropa deltog i stævnet, og bag dette store arrangement stod tre af de fynske klubber, nemlig Orienteringsklubberne fra henholdsvis Faaborg, Odense og Svendborg.

Mariager Fjord Orienteringsklub drog til det fynske med hele 30 løbere, og de klarede sig pænt ved stævnet, som jo er et etapeløb med en etape på hver af de tre løbsdage.
Samlet set kom seks af klubbens løbere i top 10. Bedste resultat blev til Christian Peter Mac Lassen i klassen H 21 AK, hvor han blev samlet nr. 2. I en af de yngste klasser blev det til en samlet 3.pl. til Theis Olsen i H 10 B. Hos de ældre løbere blev det til en samlet 4.pl. til Rigmor Schou i D 65 A. Desuden en 6.pl. til Lennart Rebsdorf i H 21 AK. Og 7.pl. til henholdsvis Betina Gram Johansen i D 21 B og Peter Olsen i H 35 B