.
Af Helle Schiønning
Børnekulturugen på Mariager havn 4/6 2017.
Der kommer til at ske sjove aktiviteter, der især er for børn på Mariager havn søndag den 4/6, som afslutning på børnekulturugen, fortæller Jane Grøn.
Samtidig slutter Træskibssejladsen, som har samme Tema som Børnekulturugen, nemlig Søsatte eventyr og alle træskibene sejler hjem.
Man kan møde Palle Pirat og de magiske dansestøvler. Det er en musik/teater forestilling og Rytmus og CittaSlow er medarrangør på denne forestilling, idet en del af overskuddet fra dette års fælles julefrokost i Mariager, bruges til at støtte forestillingen.
Dernæst kan man møde Mariagerfortællerne, der med deres fantastiske fortælleevne formår at få både børn og voksne til at lytte til deres fortællinger, som denne gang vil holde sig indenfor Børnekulturugens Tema Søsatte eventyr.
Sluttelig kommer Skipper Skæg på scenen og tryller og laver sjove kunster for os.
Børn er fremtidens kulturbrugere og Børnekulturugen giver denne søndag børn og voksne mulighed for at møde kulturen på havnen i Mariager. Samtidig kan man se en alle de flotte træskibe, der sejler forbi på vej ud af fjorden fra Hobro.
Vi håber at rigtig mange børn og voksne kommer på havnen og får sig en god søndags oplevelse, vi har lagt os i selen for at lave en flot afslutning på børnekulturugen på havnen i Mariager, lyder det samstemmende fra Formand for Børnekulturugen Jane Grøn og næstformand Søren Greve.
Alle arrangementer er gratis.
Man kan se mere på https://www.mariagerfjord.dk/Boernekulturuge