Per Husted – 1. maj tale 2022

Af Klaus Hansen

Per Husted 1. maj tale 2022
Tak for invitationen til at komme her i dag.

Noget af det første jeg kan huske fra mit liv, er den store oliekrise i 1973. Jeg var kun 6 7 år gammel, så jeg forstod ikke omfanget af det. Jeg så det mere som noget ret sjovt, da vi i min fødeby Kolding kunne kælke på de store normalt trafikerede stejle veje under de bilfrie søndage. Alvoren er først senere gået op for mig for kriser som det skaber usikkerhed, stigende priser og arbejdsløshed. Men det er jo ikke noget, som fylder i en lille drengs hoved.

Krisen førte på villavejen, hvor jeg boede til, at naboerne blev tromlet sammen til stormøde. Vi skulle nu have fjernvarme! De ildelugtende oliefyr i fyrrummene skulle nu udskiftes så hurtigt som muligt. Og det skete til trods for nogle ikke vil være med i den fælles løsning de mente, at opvarmning af deres hus var en del af deres frihed, så de skulle ikke tvinges til en fælles løsning.

Mange steder er fjernvarmeprojekter faktisk strandet på for lille tilslutning. Nogle ærgrer sig gevaldigt over det i dag. Det samme kan også ske på arbejdsmarkedet, hvis for mange synes det er frihed at stå udenfor fællesskabet på grund af kortsigtede økonomiske gevinster
Det var en god ide at få fjernvarme. Ikke mindst for miljøet, men også i høj grad for at vi skulle blive mindre afhængige af olie fra ustabile diktaturer rundt om i verden.

Nu skriver vi 2022. Og den diskussion, der var om afhængighed af olie og gas fra ustabile diktaturer, er højaktuel igen. Vi bliver truet på vores sikkerhed, velfærd, frihed og demokrati – vi har ikke sadlet om i tide og gjort os fuldstændig uafhængige af olie og gas fra ustabile lande. Dette til trods for, at vi både har haft teknologi og økonomi til at lave de nødvendige tiltag.

Denne gang er det Rusland, som er synderen med deres helt uforståelige invasion af Ukraine. Og de forfærdelige ødelæggelser skabt af bomber, som russerne smider rundt med uden hensyntagen til nogen, og helt i strid med alle internationale regler.

Bomber, som i sidste ende er betalt af os på grund af, at vi ikke har vist rettidig omhu, og omstillet os til at være uafhængig af lande, som ikke vil spille efter demokratiske og humane spilleregler. Og i medierne har vi også kunnet følge beslaglæggelsen af store luksusskibe og kæmpehuse i Frankrig.

Disse tilhører de såkaldte russiske oligarker. Typisk mænd, som har tjent deres penge på gas og olie solgt til os i vesten. Så i sidste ende er deres ekstravagante og usolidariske livsstil betalt af os hver gang vi har tanket bilen eller hvis vi har fyret med gas i vores hjem.

Som et lille land i en usikker verden, hvor krig igen er i Europa, er det vigtigt at have de rigtige venner. Vi er medlem af NATO, hvor storebror USA er med til at sikre, at et angreb på et NATO land er et angreb på alle NATO lande.

Vi står sammen. Vores store nabolande mod syd Tyskland og Frankrig er også med os. Selvom de har vist sig som gode allierede, kan jeg alligevel godt blive lidt bekymret. At Trump kunne blive valgt som præsident i USA med en politik om America First og tvivl om de ville stå sammen med os, hvis der virkeligt er problemer.

Eller et valg i Frankrig, hvor en præsidentkandidat som Le Pen med tætte relationer til Putin og Rusland truede den siddende præsident. Det kan give panderynker omkring, hvor tæt sammenholdet egentligt er. Som et lille land, så er det vigtigt, at vi er med og prøver at præge de steder, hvor vi kan.

Det er bl.a. det, som vi snart skal til valg om vores forsvarsforbehold. Det er allerede d. 1. juni om præcis en måned. Hvad vi hver især stemmer, bestemmer vi jo helt selv det er jo det store ved demokrati. Min stemme er klar.

Jeg ønsker, at vi stemmer ja og får et tættere samarbejde i Europa omkring vores forsvar. Ikke fordi, at jeg synes vi bare skal sige ja til alt, hvad de finder på i EU. Men jeg har svært ved at se noget alternativ. Som lille land er vi nødt til at søge samarbejde for at sikre freden.

Jeg glæder mig til debatten op til valget. Men skal vi ikke love hinanden, at vi diskuterer det, som det handler om og ikke maler skræmmebilleder eller bruger fake news i debatten. Lad Putin, Trumph og Facebook trolde om det.

Skal vi se det positive i krisen, så må det være, at den grønne omstilling er kommet endnu mere på dagsordenen. Man kan sige, at klimapolitik er sikkerhedspolitik. Det står nu krystalklart. Det er vigtigere end nogensinde, at vi får gjort os fri af Putins gas. Det kræver massive investeringer i den grønne omstilling og i vedvarende energi.

Som jeg var inde på, så var hukommelsen efter oliekrisen i starten af 70erne ret kort vi fik ikke lavet omstillingen, som vi burde. Hukommelsen synes også at være kort, når det gælder om at huske, hvem og hvordan vi har fået lavet vores stærke og holdbare danske model for arbejdsmarkedet.

Til august skal der være det store EU Folkemøde i Mariager, og jeg må sige, at jeg kom helt op i det røde felt, da jeg læste en pressemeddelelse omkring arrangementet. Det var en pressemeddelelse fra KRIFA om, at de vil have en stor stand til arrangementet. Og de har endda inviteret deres paraplyorganisation World Organization of Workers med. Det forkortes WOW men det er ikke noget, som jeg siger WOW til. For i deres pressemeddelelse står der jeg citerer formanden Erik Dahl Bidstrup:

Krifa og jeg ser meget frem til Det Europæiske Folkemøde i Mariager. Med den store indflydelse, som EU har på det danske arbejdsmarked, er der mange spændende emner at tage fat på. Noget, vi blandt andet er meget optaget af i Krifa, er den lovbestemte europæiske mindsteløn, hvor holdningerne mildt sagt er delte herhjemme, og hvor vi i Krifa arbejder for, at den bliver en realitet til gavn for de arbejdende fattige i EU, lyder det fra Eik Dahl Bidstrup, formand i Krifa.

Hørte i det de vil kæmpe for en lovbestemt mindsteløn i hele EU! For mig er det lig med at undergrave den danske model, hvor vi jo har nogle klare spilleregler om, at politikere de bare skal holde fingrene helt væk fra at detailregulere arbejdsmarkedet i Danmark.

Kære fagforeningsfolk! Når vi kommer til august, så må I på barrikaderne i Mariager. Der kommer mange internationale gæster til arrangementet de skal have klar besked. Den danske arbejdsmarkedsmodel er mere hellig end rødkål og brun sovs er til flæskesteg. Den danske model skal KRIFA og deres kompaner i WOW ikke røre ved. Kammerater kom til kamp i Mariager når det går løs til august.

I de seneste år har det været svært at mødes. Også 1. maj arrangementer har været påvirket af det. De tider er nu ved at være forbi Corona er forhåbentligt et overstået kapitel. Mange har glædet sig til at mødes igen her til 1. maj. Det har jeg hørt fra rigtigt mange bl.a. fra Hadsund området.

I Hadsund har der været tradition for et fantastisk godt 1. maj arrangement ved brolandingen, hvor det store telt hvert år har været fyldt og der har stået folk udenfor også. Jeg har en stor bøn fra nogle af vores gode kammerater på østfronten i Mariagerfjord kommune: Der skal igen være 1. maj arrangement på Brolandingen.

Som fagforeninger og hidtidige arrangører af 1. maj der, skal I tage det som et stort kompliment, at der er ønske om, at 1. maj også genoptages i Hadsund her efter CORONA. Det bekræfter behovet for jeres lokale tilstedeværelse i en tid, hvor der sker alt for meget centralisering. Det er også blevet drøftet i Socialdemokratiske kredse det kunne meget fint være et fælles arrangement.

Jeg startede min tale med min egen oplevelse som 6 7-årige. Det er ikke noget, som jeg har taget skade af jeg havde tryghed, mad på bordet, tag over hovedet og skulle ikke flygte selvom der var krise.

Det har jeg tænkt meget over, når vi har set interview med Ukrainske børn og deres mødre, når de er kommet i sikkerhed ved den polske grænse. Et interview, som har gjort stort indtryk på mig var en snak med en dreng på nogenlunde samme alder måske et par år ældre som tappert, men med tårer i øjnene sagde, at han var flygtet sammen med sin mor og søster, mens faderen var blevet i Ukraine for at forsvare landet. Det udstrålede fra ham, at han var tapper og følte, at han skulle passe på moderen og søsteren en helt urimelig byrde han lægger på sig selv.

Faktisk helt umuligt at forstå, når man ikke selv har prøvet at skulle flygte fra den hverdag, som man holder af. Vi kommer til at mærke krisen med høj inflation og mangel på enkelte varer. Det kan virke hårdt for mange, men os med lidt overskud og tryghed skal vise solidaritet.

Den måde, som vi har taget imod Ukrainske kvinder og deres børn her i Danmark, synes jeg viser, at det har vi forstået. Vi har påtaget os et ansvar for at hjælpe Ukrainerne i en så svær tid for dem. Og det skal vi blive ved med. Og vi skal vise solidaritet med de danskere, som rammes hårdest af de højere energipriser og fødevarepriser.

Det er en større kamp vi er i gang med både for vores demokrati, vores velfærd og vores frihed. Det er en kamp, som vi alle skal være med i og bidrage til. Frihed, lighed og vores fællesskab er det dyrebareste, som vi har.

Og vi vinder kampen sammen.

Tak for ordet og fortsat god 1. maj.