.
AF Klaus Hansen
siger på sin facebookside og til fjordavisen.nu: Jeg kan se af resultaterne, at jeg med sikkerhed ikke bliver valgt til Folketinget.
Jeg vil gerne takke de mange, som har hjulpet til i valgkampen – det har været fantastisk samarbejde og vi fik et flot resultat i Mariagerfjord med stor fremgang.
Og også tak til de ca. 3.400, som har stemt på mig – det er jeg virkelig glad for. Jeg har et godt arbejde, nye projekter og store begivenheder i familien (18 års fødselsdag og stundenterfest), som jeg nu vil koncentrere mig om.
CASPER HEDEGAARD siger til fjordavisen.nu: Jeg havde håbet på et bedre resultat, men vælgerne har altid ret. Jeg er stolt af, at 1.000 nordjyder har troet på mine idéer og tanker om, hvordan samfundet skal indrettes. Mariagerfjord gav mig en flot valg, og det er jeg utrolig glad for.
Man skal gøre sig fortjent til at få en personlig stemme. Jeg vil bruge tiden frem mod næste valg på at vise, at jeg er én, man kan regne med. Det gælder både i byrådet og som repræsentant i folketinget.
Jeg stoler på jer, og I kan stole på mig.
JENS-HENRIK KIRK siger på sin facebookside og til fjordavisen.nu: Det var meget tæt på, og nogle få hundrede personlige stemmer mere, kunne have gjort forskellen.
Jeg er fattet og rolig, men også skuffet og ked af det. Ved jeg har gjort hvad jeg kunne, og at livet går videre. Men det giver nogle refleksioner som skal fordøjes og bearbejdes.
Mariagerfjord kredsen gav et fremragende valg, og det lover godt for fremtiden. Jeg vil stadig kæmpe for familierne i Danmark og fortsætter naturligvis med at være aktiv i Mariagerfjord byråd. Min ansættelse stopper på efterskolen d. 31/7 -19. Som jeg sagde før valget, havde jeg ikke en plan b. Det har jeg stadig ikke.
Tusind tak til min hustru Camilla Storsul Kirk og børnene for støtte og opbakning. Tak til mine trofaste kampagneledere Kristian Willadsen og Steffen Munteanu Vestergaard. Uden jer var jeg ikke kommet så tæt på.
Når en dør lukkes, åbner der sig altid nye.
kh Jens-Henrik