Hadsund og omegn

Per Husted i sin 1. maj-tale:Vi skal ikke tage en valgsejr for givet, men …

.Af Klaus Hansen Vi ved, at der indenfor de næste par måneder er valg til EU og til Folketinget. At der er forestående valg forude bar dog også tydeligt tegn på dagens 1. maj arrangementer i Hadsund og Hobro, som havde tiltrukket flere deltagere end normalt. Talere ved dagens 1. maj arrangementer: Hadsund:Jan Toft Rasmussen […]

Per Husted i sin 1. maj-tale:Vi skal ikke tage en valgsejr for givet, men …
1. maj 2019
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

Vi ved, at der indenfor de næste par måneder er valg til EU og til Folketinget. At der er forestående valg forude bar dog også tydeligt tegn på dagens 1. maj arrangementer i Hadsund og Hobro, som havde tiltrukket flere deltagere end normalt.

Talere ved dagens 1. maj arrangementer:

Hadsund:
Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Arbejdsmiljøsekretær,
Janni Platz Sthyr SF,
Per Husted Socialdemokraterne

Hobro:
Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Arbejdsmiljøsekretær
Janni Platz Sthyr SF
Camilla Kjeldgaard Lindt, Ungdomskonsulent 3F
Per Husted Socialdemokraterne

Den lokale socialdemokratiske folketingskandidat Per Husted fortalte i sin tale;

1. maj tale 2019 Per Husted (S)

Tak for ordet og tak for invitationen.
Jeg vil starte med at tage lidt fra min 1. maj tale fra sidste år. Der sagde jeg Vi skriver i dag 1. maj det kommer nok ikke bag på de fleste. Inden vi igen skriver 1. maj er der gået endnu et år det kommer nok heller ikke bag på de fleste. Og inden vi igen mødes her til 1. maj tror jeg, at der er afholdt valg det vil ikke komme bag på mig. Mit bud er, at det bliver i marts eller april næste år.

Se og hør talen her;

Jeg fik ikke ret i den antagelse, men jeg fik nok mere ret end mange andre. For siden foråret sidste år har det været et berettiget ønske om at få valget udskrevet, så vi kunne komme i gang med at sætte en ny retning for Danmark. Ikke fordi Danmark er en synkende skude det er den langt fra. Der er orden i ¨den overordnede økonomi og det skal der selvfølgelig fortsat være uanset om statsministeren hedder det ene eller det andet. Det er der heldigvis enighed om blandt regeringspartierne og de partier, som er villige til at påtage sig regeringsansvaret. Er der nogen, som siger noget andet, må de tale mod bedre vidende.

Men der er forskellige retninger at vælge indenfor de rammer, som der er. Og vi bør gå i en anden retning en retning, som sikrer, at vi får et mere retfærdigt og trygt samfund. En retning, hvor vi får alle med og alle får en chance. Her er det jo fristende frit efter hukommelse at citere vores netop afdøde sanger Kim Larsen Det er politikkernes forbandede pligt at passe på de svage i samfundet ! De rige skal sgu nok klare sig!
Det er så godt sagt men det er meget svært at leve op til, og det bliver hurtigt floskelfyldt. For vi har forskellig forståelse af det. Nogle mener det tilgodeses bedst ved at lempe afgifterne på dyre biler, andre det er skattelettelser i toppen nogle mener begge dele vil løfte hele samfundet udfra det smarte begreb, som hedder dynamiske effekter.

Et smart udtryk, som dækker over, at hvis de rigeste får større rådighedsbeløb, så vil de købe flere varer og så vil det dryppe på dem under. Den gamle historie med, at hvis det regner på præsten så drypper det også på degnen. Og så gør det ikke noget, at der bliver større forskel mellem rig og fattig for ud fra den betragtning, så er alle jo blevet rigere.

Nogle så meget mere end andre men hvorfor klage over det for vi har jo alle fået mere? I hvertfald sådan teoretisk set. For der er ikke bevis for, at det virker sådan. Faktisk tværtimod, hvis vi kigger på andre lande, hvor den politik er virkelighed. For stor ulighed skaber grobund for ufred og uro. Og det skaber ikke mindst plads til populister som eksempelvis Trump. Vi har også set tendenser til det i Danmark. Jeg tror dog ikke, at vi vil se det så voldsomt i Danmark. Vi har en stærk demokratisk tradition og selvom der tales om politikerlede og der er uenighed om mange ting, så er jeg sikker på, at vi altid vil stå sammen, når det virkeligt brænder på.

Jeg vil lige vende tilbage til retfærdigheden igen. For økonomi og nøgletal, som fylder meget i det politiske er en ting retfærdighed er en anden ting. Og det er sværere at sætte op i et regneark, som vi kan gøre med betalingsbalancen, statens finanser og andre tal, som mange synes er spændende læsning.

Retfærdighed er mere en følelse, en mavefornemmelse eller hvordan vi nu skal gøre det op. Og den er vigtig. Især i et land som Danmark, hvor vi har en stærk samfundskontrakt om, at vi betaler en høj skat mod til gengæld at få sikkerhed for, at skulle vi blive syge, arbejdsløse eller på anden måde komme i uvejr, så ved vi, og har tillid til, at fællesskabet er der for os.

Kontrakten indbefatter også lige adgang til uddannelse og sikkerhed for at tilbuddene i vores daginstitutioner og skoler er i orden. Den tillid er helt afgørende for, at vores uskrevne samfundskontrakt kan holdes.
Men samfundskontrakten er presset i disse år. Vi føler, at der er meget, som ikke er som det skal være og vi føler, at der er nogle grupper, som ikke bidrager som de skal. Og det er vigtigt, at vi siger, at vi føler for det er en følelse, som ikke altid bliver bekræftet af tallene og regnearkene. Men følelsen får hele tiden næring. Vi ser, at bankerne har laver voldsom svindel.

Vi ser, at udenlandske finansfolk har snydt vores fælles statskasse for tocifrede milliard beløb. Vi ser, at ældre ikke får den hjælp, som de bør have efter et langt liv i samfundets tjeneste. Vi ser, at pædagogerne løber stærkere og stærkere og ikke kan give børnene den omsorg, som de skal have. Vi ser, at sygeplejesker og læger slår op i banen og siger, at de ikke kan holde til presset mere.

Vi ser folkeskolelærere være frustrerede over, at de ikke kan skabe tilstrækkelig ro i klasserne så undervisningen kan foregå i god og orden. Vi ser familier fravælge folkeskolen til deres børn i frustration over de problemer, som der er i skolen.

Vi ser nedslidtes uværdigt kæmpe sig på arbejde eller gennem arbejdsprøvninger efter et langt liv med hårdt arbejde. Vi ser, at man i en kommune skal spare langt over kr. 100 mio. den ene dag og næste dag er der pludselig råd til en omfartsvej til næsten kr. 400 mio..

Vi ser handicappede ikke får de muligheder for et godt liv, som de fortjener. Vi ser, at unge mennesker bliver presset i uddannelsessystemet, da der er så stort fokus på karakterer fremfor hvem de er som mennesker. Vi ser en person misbruge vores ytringsfrihed til at opildne utilpassede unge til optøjer i gaderne. Ja vi ser meget, som ikke er som det skal være.

Vi ser meget, som får os til at tvivle på vores samfundskontrakt. Det skal vi tage meget alvorligt. For samfundskontrakten er betingelsen for, at Danmark fortsat skal være et land, som rager op over gennemsnittet. I andre lande kigges der misundeligt på vores velfærdsmodel, og mange lande vil gerne efterligne den, da de kan se, at den virker og skaber lykkelige mennesker.

Socialdemokratiet har været arkitekten bag vores samfundskontrakt, og det er hjerteblod for os at kæmpe for den. Så derfor fylder det meget i min tale det er min absolut mærkesag at forny og forstærke vores samfundskontrakt og dermed vores velfærdssamfund. Og det gør vi ikke ved at love til højre og venstre til enkelt grupper eller give enkelt grupper skylden for alverdens dårligdomme. Det gør vi i det daglige arbejde ved at lytte til følelserne og handle fornuftigt udfra dem.

Vi har alle vores mærkesager, og jeg kan mærke, at når man taler med mange, så er det enkelt sager, som for mange kan afgøre, hvor krydset sættes. Det er fint, men jeg synes vi skal have øje for de store linjer først og så tage enkeltsagerne efterfølgende. Jeg har nogle ting, som jeg gerne vil fremhæve her.

Jeg har været meget glad for, at Socialdemokratiet har fået tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på dagsordenen. Det er en særdeles vigtig dagsorden, da der lige præcist her er et stort hul i vores velfærdssystem. Siden vi kom frem med det har der været en automatreaktion fra vores modstandere: I kan da ikke bare sige det I skal da detaljeret fortælle os, hvem, som skal være omfattet af det!

Hvem er de nedslidte?
Hvis vi sådan i en stille stund selv sidder og tænker over, hvem det er, og måske endda tilsidesætter egne ønsker og behov, så tror jeg faktisk udmærket vi ved det. Jeg ved med mig selv, at det ikke er mig ikke fordi jeg ikke laver noget, men mere fordi det jeg laver er der ikke samme udløbsdato på. Hvis det er politik, så har vi jo gode eksempler på stærke politikere, som er oppe i årene. Den amerikanske præsidentkandidat for demokraterne Bernie Sanders er 77 år, og med hensyn til ungdommelighed, visioner og ideer, så når den yngre Trump ham jo kun til sokkeholderne.

Trump er jo også kun en dreng på 72 år, så han har jo mange år endnu til at lære det. Men tilbage til, hvem det er, som har behov for tidligere tilbagetrækning. Vi har sat et mål for, at vi vil gøre noget ved det, og vi vil bruge penge fra fælleskassen til det. Hvordan det skal gøres kan hverken Mette eller jeg lige trylle frem.

Det skal selvfølgelig fastlægges under 3 partsforhandlinger, hvor jer, som er tæt på det, skal tegne de store linjer udfra jeres erfaringer. Alt andet ville jo være vanvittigt. Har vi problemer med lyset i et lyskryds, så ringer vi jo heller ikke efter en politiker selvom det er politisk bestemt, at vi skal have lyskryds. Vi ringer selvfølgelig efter en, som har forstand på at reparere det.

Jeg er også glad for, at klima er kommet rigtigt højt på dagsordenen. Vi skal gøre noget. I de perioder, hvor jeg har været medlem af Folketinget har jeg været så heldig at komme i Klima- og Energiudvalget, hvor jeg har haft mulighed for at få et dybere indblik i det. Udfra det er jeg helt sikker på, at vi kan finde løsninger og vi kan finde løsninger, som betyder, at vi hverken skal være veganere, afholde os fra ferierejser eller at køre i biler.

Altså sådan overordnet set kan vi have samme muligheder, som vi har i dag men bare med andre løsninger. Og løsningerne er der de skal bare udbredes med Danmark som foregangsland. Jeg er sikker på, at det bliver en spændende fremtid med ordentlige klimaløsninger, så fremtidige generationer vil fremhæve os som dem der tog fat i det og vores børn, som dem der førte det ud i livet. Det bliver stort hvis vi vil. Alternativet til at gøre noget har jeg ikke lyst til at tænke på her på vores festdag.

Der er mange emner, som man burde berøre i en 1. majtale. Det ville jeg også gerne. Vi har sundhed, arbejdsmiljø, uddannelse og alle de andre væsentlige emner. Men alting skal have en ende.

Her til slut vil jeg give et løfte. Og løftet er, at inden vi mødes næste år til 1. maj, så er der afholdt Folketingsvalg. Vi skal ikke tage en valgsejr for givet, men det ser ikke så ringe ud. Så meget tyder på, at vi får en ny regering med Mette Frederiksen i spidsen.

Det vil jeg kæmpe for og jeg er glad for, at Mette denne gang er stillet op, hvor hun kommer fra Aalborg. Jeg håber hun får mange stemmer rigtigt mange stemmer endda. De bedste målinger siger, at hun vil trække 2 ekstra mandater i Nordjylland, og det er jo interessant for en 1. suppleant som mig.

Men stemmer til hende skal gerne være fra Aalborg og nordpå. I kan jo nok regne ud hvorfor. Jeg håber, at vi her i Mariagerfjord kan holde stemmerne hjemme på den lokale kandidat og mange her stemmer PERsonligt på HUSTED, så vi igen kan få et lokalt fast folketingsmedlem.

Jeg glæder mig til valgkampen og jeg er meget taknemmelig for den fantastiske opbakning, som vi hos S har i Mariagerfjord. Tusind tak for det.

Med de ord vil jeg gerne sige tak for ordet!
Fortsat god 1. maj!

Tyv stjal varmekilden i salgsbolig – værdi omkring 100.000 kroner

Læs også: Tyv stjal varmekilden i salgsbolig – værdi omkring 100.000 kroner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler