Nyheder
Per Husted: Tak for støtten
.Ikke mindre end 3468 borgere i Mariagerfjord valgte at sætte deres kryds personligt ud for mig, og jeg var den absolutte topscorer her i Mariagerfjord. Samlet for hele Nordjylland blev det til 3934 stemmer i alt personligt til mig. Det er lille fremgang i forhold til sidste valg, men desværre ikke nok til at blive […]
.
Ikke mindre end 3468 borgere i Mariagerfjord valgte at sætte deres kryds personligt ud for mig, og jeg var den absolutte topscorer her i Mariagerfjord. Samlet for hele Nordjylland blev det til 3934 stemmer i alt personligt til mig.
Det er lille fremgang i forhold til sidste valg, men desværre ikke nok til at blive valgt. Mariagerfjord er Danmarks mindste kreds, så det er særdeles svært, når hjemmebanen er lille. Heller ikke de lokale spidskandidaterne fra de andre partier blev valgt, så Mariagerfjord er helt uden folkevalgte fra den nordjyske storkreds. Det er ærgerligt og gør det svært at tale de sager, som betyder noget for os her i Mariagerfjord. I valgkampen har jeg udover de landspolitiske sager – bl.a. haft fokus på lokale sager som nærbane til Arden, super togstation til hurtigtog i Hobro, Hospice i Hadsund samt ikke mindst løsninger og statslige midler til at sikre en ren Mariagerfjord.
Jeg er blevet 1. suppleant, så jeg bliver indkaldt som stedfortræder, hvis et af de nordjyske socialdemokratiske folketingsmedlemmer skal have orlov. Udtræder en af dem overtager jeg deres plads. Skulle jeg blive indkaldt vil jeg selvfølgelig gøre, hvad jeg kan, men samtidig ved jeg dog fra tidligere, at det er særdeles svært at sætte sit præg på det som stedfortræder, hvor udsigten er god fra bagerste række, men alle øvrige sidder med ryggen til og er svære at få i tale.
Endnu engang en stor tak for den fantastiske opbakning.