Mariager og omegn

Pernille Weiss, medlem af EU Parlamentet, gæster Mariagerfjord

Af Klaus Hansen Konservative Mariagerfjord vil den 22. september 2020, i forbindelse med besøg af Pernille Weiss, Medlem af EU Parlamentet for Konservative, være vært ved en række spændende arrangementer, hvor interesserede kan få mulighed for at hilse på den populære EU politiker. Besøget starter kl. 15.00 med et arrangement på Mariager Højskole, Hjulhusvej 12B, […]

Pernille Weiss, medlem af EU Parlamentet, gæster Mariagerfjord
10. september 2020
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Konservative Mariagerfjord vil den 22. september 2020, i forbindelse med besøg af Pernille Weiss, Medlem af EU Parlamentet for Konservative, være vært ved en række spændende arrangementer, hvor interesserede kan få mulighed for at hilse på den populære EU politiker.

Besøget starter kl. 15.00 med et arrangement på Mariager Højskole, Hjulhusvej 12B, Mariager, hvor Pernille Weiss vil holde et indlæg om EU generelt, Brexit og Danmarks rolle i EU.

Kl. 16.30 er der besøg på Brintfabrikken (Hydrogen Valley), Jyllandsvej 25, Hobro, hvor der vil være rundvisning på fabrikken. Herefter går turen videre til Cemtec, Majsmarken 1, Hobro, som er forskningscenter for Hydrogen Valley. Besøget slutter her kl. 17.30.

Konservative er stolte over, at det er lykkedes at få en så markant politiker til at besøge vores kommune, og få lejlighed til at vise, hvor langt vi her er fremme vedrørende udviklingen inden for blandt andet brint..

Konservative håber, at mange vil benytte muligheden for at hilse på Pernille Weiss, og på turen rundt vil der måske blive mulighed for at stille spørgsmål vedrørende EU, Brexit og de forhandlinger, der p.t. pågår vedrørende samhandelsaftaler.

Jens-Henrik Kirk, medlem af byrådet i Mariagerfjord for Konservative, vil være vært for Pernille Weiss under hele besøget, og som nævnt er arrangementerne åbne for alle.

For at overholde de restriktioner, som Corona påbyder, vil tilmelding være nødvendig, enten på Facebook, eller til jb@konservative.cc.

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Mariagers nye varetegn flyder igen

Læs også: Mariagers nye varetegn flyder igen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariager og omegn

Se flere artikler