Svend Madsen fra Hobro er en mand med begge ben solidt plantet i det nordjyske.
Gennem mange år har Svend Madsen drevet egen virksomhed med salg, service og reparation af landbrugsmaskiner o.l. Som selvstændig har han haft hænderne nede i det praktiske og hovedet med i det strategiske – en kombination, der har givet ham respekt i lokalsamfundet.
Ud over sit arbejdsliv har Svend Madsen også engageret sig stærkt i sin kommune bestyrelsesmæssigt og politisk. Han startede i byrådet i tidl. Hobro Kommune for Venstre, hvorefter han for Venstre blev valgt til Mariagerfjord Byråd frem til 2021. Han var formand for Børne- og Familieudvalget gennem 8 år, hvor han var med til at starte og udvikle flere initiativer og byggerier til gavn for adskillige børn og familier i kommunen.
Svend Madsen har en rolig fremtoning og bag det, gemmer der sig et menneske med stærke værdier. Nu, hvor han delvis har trukket sig tilbage fra erhvervslivet, ser han frem til mere tid med familien – især børnebørnene – og til nye opgaver, hvorfor han igen stiller sig til rådighed som kandidat til byrådet i Mariagerfjord for Danmarksdemokraterne.