Af Klaus Hansen
Hun er blevet valget hele 5 gange til et byråd, men nu ønsker hun en pause fra kommunalpolitikken.
Pia Adelsteen, der blev valgt ind for Dansk Folkeparti i Mariagerfjord til byrådsvalget i 2017, har netop fortalt at hun ikke genopstiller til det kommende valg og vil derfor når denne periode slutter med årets udgang forlade kommunalpolitik for denne gang.
Pia Adelsteen blev valgt første gang i 2001 til byrådet i Slangerup og i 2005, 2009 og 2013 til byrådet i Frederikssund og senest i 2017 til byrådet i Mariagerfjord.
Til byrådsvalget i 2017 fik Pia Adelsteen 430 personlige stemmer og har dermed haft plads i denne funktionsperiode i Mariagerfjord byråd.
Pia Adelsteen fortæller til fjordavisen.nu at hun ønsker at bruge sin tid på EU- og landspolitik og virksomheden Aporta i Mariager, som hun har sammen med sin mand.
Pia Adelsteen har tidligere været valgt til Folketinget, men trak sig ved sidste valg i 2019 for at forfølge en plads i EU ved sidste EU-valg, et forsøg der ikke lykkedes, men som skal have chancen igen når tiden kommer. Som Pia udtrykte det, så er hun jo slet ikke færdig med politik.