Hobro og omegn
Planforslag til høring: Hobro – Etageboliger ved Skivevej og Jernbanegade
Offentlig høring af lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg
Etagebyggeriet der deler vandene, er nu sendt til offentlig høring. Det er derfor nu, lokale beboere kan komme med deres mening for eller imod, inden der tages endelig stilling til projektet.
Byrådet i Mariagerfjord Kommune har på møde den 21. september 2023 vedtaget forslag til Lokalplan 196/2023 for etageboligbebyggelse ved Skivevej og Jernbanegade i Hobro samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 79 til Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025.
Planforslagene fremlægges til offentlig høring i 8 uger. I den periode har alle mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser til planforslagene. Efter høringsperiodens udløb vil Byrådet behandle alle henvendelser og efterfølgende vurdere om lokalplanen og kommuneplantillægget kan vedtages endeligt i deres nuværende form.
Høringsfristen er 20. november 2023. Eventuelle indsigelser, bemærkninger mv. skal sendes enten som mail til plan@mariagerfjord.dk eller som brev til Mariagerfjord Kommune, Teknik og Byg, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro inden denne dato.
Dine bemærkninger til høringsforslaget vil blive offentliggjort
Dine bemærkninger, navn, adresse og/eller mailadresse vil fremgå af det høringsnotat, som bliver fremlagt for politikerne ved lokalplanens næste politiske behandling. Her skal politikerne tage stilling til, om planen skal vedtages endeligt.
Læs mere om projektet og se lokalplan mm. på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside.