Nyheder
Plejefamilie – er det noget for jer?
.Mariagerfjord Kommune søger plejefamilier og inviterer derfor interesserede familier til info-møde. Livet som plejefamilie er både givende og udfordrende. Det kan være en stor glæde at hjælpe et barn med nogle særlige behov og det er fantastisk at se et barn, som har været lukket, åbne sig mod verden. Men Gitte Schläger, der er socialrådgiver […]
.
Mariagerfjord Kommune søger plejefamilier og inviterer derfor interesserede familier til info-møde.
Livet som plejefamilie er både givende og udfordrende. Det kan være en stor glæde at hjælpe et barn med nogle særlige behov og det er fantastisk at se et barn, som har været lukket, åbne sig mod verden.
Men Gitte Schläger, der er socialrådgiver i Mariagerfjord Kommune, lægger ikke skjul på, at plejefamilier naturligvis også støder på udfordringer. Derfor er det vigtigt, at man har noget ekstra at give af til plejebarnet, som kan have forskellige problemer.
Hele familien er plejefamilie
Gitte Schläger forklarer, at når man bliver plejefamilie, så vil det påvirke ens egen familie og derfor er det afgørende, at hele familien er indstillet på at åbne familien og tage mod plejebarnet og dets eventuelle familie.
For at klæde familier bedst muligt på til at overveje om livet som plejefamilie er noget for dem, inviterer kommunen til info-møde om det at være plejefamilie tirsdag den 19. maj i Hobro Idrætscenter.
Gitte Schläger håber, at mange familier er interesserede og tager mod tilbuddet om at komme til info-møde, for livet som plejefamilie kan give relationer, der varer livet ud og følelsen af at gøre en virkelig forskel i et andet menneskes liv.
Fakta
Info-aften om plejefamilier bliver holdt tirsdag den 19. maj kl. 16.30-20.00 i Hobro Idrætscenter, Amerikavej 22, 9500 Hobro.
Bemærk: Det er nødvendigt at tilmelde sig arrangementet senest mandag den 11. maj hos Gitte Shcläger på mail: gisch@mariagerfjord.dk.