Alarm 112
Politiet måtte ud til en mand med et heftigt temperament
I går morges måtte politiet rykke ud til en situation med en mand med et voldsomt temperament på banegården i Hobro. Det oplyser politikommissær Mikkel Brügmann fra Politiet i Himmerland og uddyber: – Vi bliver kaldt ud til en hændelse, hvor en mandlig passager har været efter en DSB ansat på banegården i Hobro. Den […]
I går morges måtte politiet rykke ud til en situation med en mand med et voldsomt temperament på banegården i Hobro. Det oplyser politikommissær Mikkel Brügmann fra Politiet i Himmerland og uddyber:
– Vi bliver kaldt ud til en hændelse, hvor en mandlig passager har været efter en DSB ansat på banegården i Hobro. Den mandlige passager har blandt andet slået konduktøren over hånden, hvorfor han bliver sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste.
Den 48-årige mand, der var fra Aars området, blev anholdt og taget med på politistationen. Her blev han efter 1½ times tid løsladt, men var ikke færdig med sine unoder, fortæller Mikkel Brügmann videre:
– Det første han gør, er at gå over på den anden side af vejen og slå til et sidespejl på en bil. Han bliver derfor hentet igen og sigtet for hærværk. Efter det hører vi ikke mere til manden.