Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan bl.a. være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS o.l.
Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne “Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.
Så mange har fået en bøde for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel):
Politikreds 2018 2017 2016 2015
Nordjylland 1.753 1.576 3.099 4.729
Østjylland 1.200 1.252 3.404 3.746
Kontrollerne i uge 38 2019
Ved kontrollerne blev der i perioden standset over 2.000 køretøjer, og der blev konstateret knap 900 forseelser, heraf
Benyttet håndholdt teleudstyr: 578
Manglende brug af sikkerhedssele: 85
Kørsel frem for rødt/gult lys: 49
Fakta
I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor
I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30% af den tid, vi kører bil
70 % af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen
Gode råd
-Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil
-Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe
-Hold ind til siden, og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed
-Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden – eller vent til, du kommer frem
-Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer
-Få andre i bilen til fx at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller osv.