Alarm 112

Politiet: Sommeren er højsæson for kreative tyverier, svindelnumre og tricktyverier

Borgere i Mariagerfjord Kommune og omegn til at være ekstra på vagt, når de bevæger sig ud i sommervejret. Politiet oplever nemlig hvert år en stigning i anmeldelser om tricktyverier og svindel i sommermånederne – og i går, onsdag den 4. juni, blev det første tilfælde anmeldt.

Politiet: Sommeren er højsæson for kreative tyverier, svindelnumre og tricktyverier
Foto: Wicki Oppendieck
Af Dinny Eriksen 5. juni 2025

Halskædetrick i det fri

En borger i Sydøstjyllands Politi Kreds henvendte sig til politiet efter at have været udsat for et tricktyveri på åben gade. Personen blev kontaktet af en kvinde, der tilbød at sælge smykker. Da borgeren afslog tilbuddet, lagde kvinden alligevel en halskæde om halsen på vedkommende – og forsvandt kort efter i al hast. Først da kvinden var væk, opdagede borgeren, at sin egen dyre halskæde var blevet stjålet.

”Vi ved af erfaring, at sommeren er sæson for den type af tricktyveri på åben gade, hvor folk på den ene eller anden måde bliver snydt og bestjålet,” siger politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi.

Brand på Smedevej i Hobro: Hurtig indsats forhindrede større ulykke

Læs også: Brand på Smedevej i Hobro: Hurtig indsats forhindrede større ulykke

Flere kendte metoder i omløb

Udover tyveri med smykker på åben gade, ser politiet flere andre velkendte metoder i spil, særligt i sommermånederne. Ofte sker det på rastepladser eller steder med mange mennesker.

Et klassisk eksempel er personer, der henvender sig og fortæller, at de er løbet tør for benzin og har brug for at låne lidt penge eller en mobiltelefon. I virkeligheden stikker de af med både penge og telefon.

En anden variant er mænd, der tilbyder dyre jakkesæt eller andet tøj direkte fra bagagerummet af en bil. Ofte er der tale om kopivarer eller varer fra kriminelle kredse.

Endelig oplever politiet også tilfælde, hvor personer tilbyder billig asfaltarbejde til private – men resultatet er sjusket, og regningen langt højere end aftalt.

Opmærksomhed kan forhindre tyveri

Politiinspektør Michael Weiss har en klar opfordring til borgerne:

”Kreativiteten er stor, hvorfor vi opfordrer folk til at være ekstra opmærksomme i den kommende tid. Ring altid til politiet, hvis du oplever, at du er blevet udsat for tricktyveri eller andre former for svindel. Læg gerne mærke til, hvordan personerne og køretøjerne ser ud, så du kan beskrive dem over for os. Et detaljeret signalement kan være afgørende for vores efterforskning af sagen,” siger han.

Hvad kan du gøre?

Sydøstjyllands Politi anbefaler følgende:

  • Vær kritisk overfor fremmede, der henvender sig med tilbud eller nødsituationer.
  • Giv ikke penge eller udstyr som mobiltelefoner til fremmede på gaden.
  • Undlad at lukke ukendte håndværkere eller sælgere ind på din grund uden forudgående aftale.
  • Anmeld straks mistænkelig adfærd til politiet.

Med udsigt til en varm og aktiv sommer minder politiet alle om at nyde det gode vejr – men med et vågent øje.

Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Læs også: Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Falske bankebude på spil igen i Mariagerfjord Kommune

Læs også: Falske bankebude på spil igen i Mariagerfjord Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev