.
Af Helle Schiønning
Mellem lørdag og søndag har der været indbrud i en villa på Digtervænget i Mariager. Der er stjålet et pengeskab og en knallert.
Fra en ejendom på Mosevej i Veddum er der mellem lørdag og søndag stjålet 10.000 kr samt smykker.
Fra en bil, som stod parkeret på Rugmarksvej i Hobro, er der mellem onsdag og torsdag stjålet forskelligt værktøj.
Fra Rolighedsvej i Hadsund er der mellem torsdag og lørdag stjålet en orange Husquarna havetraktor.
Torsdag kl. 16.10 fik en 76-årig kvinde stjålet sin pung op ad tasken, da hun besøgte genbrugsforretningen på Jernbanegade i Hobro. Der er mistanke til to mørklødede mænd og en gravid kvinde, som var i forretningen på samme tidspunkt.
En 89-årig kvinde fik lørdag kl. 11.30 stjålet sin pung i Kvickly i Hobro. Pungen indeholdt bl.a 300 kr.
I vandet ud for Kattegat Strandcamping i Øster Hurup er der forsvundet 6 fiskegarn til pighvar. Værdi: 3000 kr.
En kunde i Fakta i Hobro glemte fredag sin pung i butikken. Da han returnerede efter pungen, var den væk. Politi og personale kunne dog genkende manden på videoovervågningen, og politiet kunne herefter sigte en 41-årig mand for tyveriet.