Politiets døgnrapport 20. maj

20. maj 2014

.Af Helle Schiønning En gæst på Trykkeriet i Hobro mistede mellem d. 9. og 10. maj en kort skindjakke med dankort og personlige papirer i lommen. Fra Houvej i Mariager er der mellem d. 4. og 18. maj stjålet en Husquarna havetraktor. En bilejer fra Hobro har fredag fået stjålet en nummerplade med reg.nr. AA…

.
Af Helle Schiønning

En gæst på Trykkeriet i Hobro mistede mellem d. 9. og 10. maj en kort skindjakke med dankort og personlige papirer i lommen.

Fra Houvej i Mariager er der mellem d. 4. og 18. maj stjålet en Husquarna havetraktor.

En bilejer fra Hobro har fredag fået stjålet en nummerplade med reg.nr. AA 82.082

Fra campingpladsen i Als er der stjålet en 11 kg. Gasflaske fra et fortelt. Det er sket mellem d. 8. og 16. maj.

Der er fra Himmerlandsgade i Hadsund stjålet en Iphone4 til en værdi af 6.000 kr.

Beredskabet blev mandag kl. 22.23 kaldt til Fælledvej i Mariager. Her havde en kvinde netop kørt sin bil i carporten, da hun bemærkede røg fra motorrummet. Bilen blev skubbet ud, og ilden slukket.